Energieffektivt byggeri: bæredygtighed i byggeriet
01-02-2009 - 31-01-2012Deltagere
Satu Reijonen
Satu Reijonen
Nøgleord
Energy efficiency
Work practice
Energy efficiency
Work practice
Projektbeskrivelse
I projektet undersøger jeg ændringsprocesser inden for byggepraksis i relation til energieffektivitet. Fokus vil være på arbejds- og organiseringsrutiner inden for hvilke energibesparende teknologier og –ideer opstår og bliver – eller ikke bliver – indoptaget i byggeprocesser.
Undersøgelsen vil især koncentrere sig om energispørgsmål i relation til arbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Ifølge Damman (2004) er arkitekter og ingeniører, foruden bygherrer, de altdominerende beslutningstagere, når det drejer sig om miljørelaterede beslutninger i byggeprocessen.
En forundersøgelse (Reijonen, under udgivelse) viser at der er stor sandsynlighed for, at en styrkelse af energieffektivitet vil ændre samarbejdet og koordinationsmønstrene mellem arkitekter og ingeniører, da energibesparende løsninger på en ny måde vil gå på tværs af æstetiske og tekniske arbejdspraksisser. Hvis man fx vælger energieffektive vinduer kan det betyde ændringer i vinduesrammens mål og dermed den mængde lys, der kommer ind i rummet, hvilket vil kræve koordinering af og tilpasning mellem det arkitektoniske og det ingeniørmæssige arbejde.
Grænsefladerne mellem ingeniørmæssige og arkitektoniske praksisser udgør derfor knudepunkter for at forstå energispørgsmål inden for byggeriet.
De primære mål med forskningsprojektet er
1. at undersøge praksisser inden for hvilke energirelateret arbejde og beslutningstagning finder sted inden for bygningsarkitektur og bygningsingeniør arbejde
2. at bidrage til den teoretiske forståelse af ændring inden for den socio-materielle orden for at kunne bidrage til grundlaget for praksis-baseret teoridannelse og intervention.
Disse vil jeg søge at opfylde ved at svare på følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bliver arkitektoniske og ingeniørmæssige praksisser ændret efterhånden som energirelaterede hensyn får større og større betydning i byggeprocessen?
Undersøgelsen vil søge at kortlægge, hvordan byggesektoren kan bidrage til at modvirke klimaforandring ved at kaste lys over de intenderede og uintenderede konsekvenser af at integrere energirelaterede hensyn i byggepraksis. Derudover håber jeg at kunne identificere muligheder for og måder, hvorpå de vanskeligheder, der er forbundet med at organisere energirelateret arbejde, kan løses.
Undersøgelsen vil især koncentrere sig om energispørgsmål i relation til arbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Ifølge Damman (2004) er arkitekter og ingeniører, foruden bygherrer, de altdominerende beslutningstagere, når det drejer sig om miljørelaterede beslutninger i byggeprocessen.
En forundersøgelse (Reijonen, under udgivelse) viser at der er stor sandsynlighed for, at en styrkelse af energieffektivitet vil ændre samarbejdet og koordinationsmønstrene mellem arkitekter og ingeniører, da energibesparende løsninger på en ny måde vil gå på tværs af æstetiske og tekniske arbejdspraksisser. Hvis man fx vælger energieffektive vinduer kan det betyde ændringer i vinduesrammens mål og dermed den mængde lys, der kommer ind i rummet, hvilket vil kræve koordinering af og tilpasning mellem det arkitektoniske og det ingeniørmæssige arbejde.
Grænsefladerne mellem ingeniørmæssige og arkitektoniske praksisser udgør derfor knudepunkter for at forstå energispørgsmål inden for byggeriet.
De primære mål med forskningsprojektet er
1. at undersøge praksisser inden for hvilke energirelateret arbejde og beslutningstagning finder sted inden for bygningsarkitektur og bygningsingeniør arbejde
2. at bidrage til den teoretiske forståelse af ændring inden for den socio-materielle orden for at kunne bidrage til grundlaget for praksis-baseret teoridannelse og intervention.
Disse vil jeg søge at opfylde ved at svare på følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bliver arkitektoniske og ingeniørmæssige praksisser ændret efterhånden som energirelaterede hensyn får større og større betydning i byggeprocessen?
Undersøgelsen vil søge at kortlægge, hvordan byggesektoren kan bidrage til at modvirke klimaforandring ved at kaste lys over de intenderede og uintenderede konsekvenser af at integrere energirelaterede hensyn i byggepraksis. Derudover håber jeg at kunne identificere muligheder for og måder, hvorpå de vanskeligheder, der er forbundet med at organisere energirelateret arbejde, kan løses.