CLIBYG NEWS

�rets f�rste seminar i Netv�rket Ledelse i byggeriet med Sven Bertelsen

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Vi har tematiseret forårets seminarrække efter formlen: ”Byggeri som …” Og vi lagde fra land den 1. februar 2012 med et seminar om ”Byggeri som produktion”, hvor Sven Bertelsen introducerede problemstillingen. Produktion handler om at levere noget, som nogen vil købe, og her adskiller byggeri sig ikke fra alle mulige andre former for produktion. Den involverer arbejde med at transformere råvarer og komponenter på forskellig vis – og på dette område har Taylor og Ford udviklet nyttige tanker om, hvordan det kan ske effektivt. Det involverer også organiseringen af et effektivt flow, så de enkelte arbejdsprocesser hænger tæt sammen. Her rummer tyskernes fornemmelse for ”takt” og japanernes fokus på ”just-in-time” mange former for inspiration. Og endelig involverer det spørgsmålet om værdi, hvor fx Porter har fremhævet betydningen af et marked for de færdige produkter. Dette er i korte træk Sven Bertelsens historieskrivning, og han er ikke i tvivl om, at byggeriet halter bagefter i udnyttelsen af især tankerne om flow og takt, som andre sektorer har taget til sig med stor succes.

”I 90 % af byggetiden står bygningen og venter på at blive bygget”, sagde Sven – måske ikke lige med disse ord. Hvis man kunne reducere denne ventetid bare en lille smule, ville der være store effekter på bundlinjen for alle involverede parter. Ventetidsreduktion kunne man opnå ved fx at presse aktiviteterne tættere sammen, så byggetiden blev reduceret. Hvis vi skulle bygge lige så hurtigt og effektivt, som da man opførte Empire State Building i New York (verdens dengang højeste bygning blev færdig på 18 måneder), ville byggeri komme til at ligne vagtparaden på vej gennem Københavns gader. Soldaterne har lært at gå i takt og kan derfor gå i meget tætte geledder – et planlægningsprincip, som vist omtales som ”hak-i-hæl” i byggeriet, fordi ingen rigtig regner med, at alle går i takt. Hele lean-tankegangen handler derfor om at skabe de nødvendige forudsætninger for, at byggeriet kan komme til at gå takt, at opnå et effektivt flow, ikke bare i princippet, men også i praksis.

For lidt film i byggeriet!

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

I denne uge forsvarede Christin Egebjerg med succes sin ph.d. afhandling på DTU. Afhandlingen hedder "... og ACTION" - Filmprojektets produktionsledelse observeret gennem byggepladsens optik: Fra multidimensional planlægning over konsensus baseret styring til motiverede arbejdsflow. Ph.d. stipendiet er finansieret af Center for ledelse i byggeriet - og dermed af Realdania.

Der er megen inspiration at hente i de 406 siders tekst, som Christin har produceret, og jeg tror, at hendes budskab kan koges ned til et ønske om, at der (i modsætning til i fodbold) ville være lidt mere film i byggeriet. Der må være noget ved den måde, som filmprojekter planlægges og gennemføres på, som må kunne overføres til byggeriet, så filmproduktionernes rigtig gode track record kunne smitte af på byggeriets rigtig dårlige ditto - sådan er argumentet.

Christin har observeret to filmproduktioner og to byggeprojekter, og hun har indfanget rigtig mange sjove situationer og formuleret interessante pointer. Fx snakker de om produktionsplanen som "bossen" i filmproduktion, og åbenbart har man respekt for bossen dér. Filmen er mere minutiøst planlagt og mere styret i 'realtime' og 'on location'. Derfor anbefaler Christin, at man i byggeriet skulle "rive skurene ned", så styringen kan blive integreret med selve arbejdsprocessen i stedet for at blive udøvet på computeren. Man kan fornemme en parallel, men også en holdningsmæssig forskel fra dengang, SAS-bossen Janne Carlzon krævede, at pyramiderne skulle rives ned, og at kunden var den egentlige boss. En af opponenterne, Claus Ladegaard fra Dansk Film Institut, mente nu også, at filmverdene måtte kunne lære noget af byggeriet, så man kunne komme ud over murermestervilla-stadiet, som han sagde. Som svar pegede Christin på et område som fx multi-projektplanlægning, hvor der måske var noget at hente.

Naturligvis må man hele tiden spørge sig selv om, hvad det vil sige at lære noget af andre. Nogle gange er det i hvert fald ikke at overtage andres løsninger og værktøjer, fordi betingelserne og vilkårene er for forskellige. Der skal en oversættelse til, før det giver mening, og så består læringen måske mest i den inspiration, man kan få af at studere andres måder at gøre tingene på. En sådan inspiration fik jeg af scripterens rolle i filmproduktionen. Her har man investeret i en person, som nøje - i real time - registrerer alt, hvad der bliver lavet og udrettet. Scripteren er en deltager-observatør, og scriptrapporten bliver en slags krønike og en kollektiv hukommelse, som også fungerer som et grundlag for kvalitetssikring og koordinering. Måske var det en ide at have en krønikeskriver på enhver byggeplads.

Et ph.d. forsvar er en alvorstung begivenhed, men munterheden indfandt sig, da Christins vejleder, Sten Bonke fra DTU, refererede en talemåde blandt håndværkere i byggeriet: Hvad vi ikke når i dag, skal vi ikke lave om i morgen! Man kan grine af det, fordi det indfanger noget sandt på en sjov måde, og grinet giver os lov til at tænke over verden på en lidt utraditionel måde - og det burde vel egentlig være meningen med al videnskab.

Ph.d. forsvar ved Christin Egebjerg

Martin L�nborg-Jensen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

...og ACTION! Filmprojektets produktionsledelse observeret gennem byggepladsens optik: Fra multidimensional planlægning over konsensus baseret styring til motiverede arbejdsflow.

Ph.d.-studiet af projekt-produktioner er foretaget dels som etnografiske observationer på danske og amerikanske filmsets og byggepladser, dels som kvalitative interviews og litteraturstudier. Analyserne er foretaget via Aktør Netværk Teori (ANT) og søger svar på, hvorfor professionelle filmproduktioner langt bedre opfylder deres mål for tid, budget og kvalitetskrav til produktet, end byggeproduktioner gør det. Hermed bidrager afhandlingen til projektledelsesteorien, hvor der længe har været efterlyst et integreret ledelsessystem for transformation, flow og værdi.

En del af styringssystemet for filmproduktioner er et digitalt planlægningsværktøj for selve produktionsprocessen, med en detaljeringsgrad, som faciliterer fleksibilitet i planlægningen inden for rammerne af faste mål. En fleksbilitet, som forholder sig realistisk til projektproduktioners virkelighed, hvor man i modsætning til industri produktioner har dagligt skiftende vilkår for driftsplanlægningen.
Afhandlingen kalder princippet for ’Fragmentplanlægning©’ og fortolker det i forhold til et byggeprojekt. Hermed ligner tilgangen både en blanding og en udvidelse af kendte planlægningsværktøjer i byggeriet som cyklogrammer, netværksdiagrammer og Last Planner System™.
Med en så detaljeret procesplan skal produktionen styres ’fra minut til minut’. På et filmset benyttes en uafhængig processtyrer (indspilningsleder), som koordinerer den opgave i samarbejde med produktionsleder og værdileder (instruktør). Dermed har filmproduktionen i det daglige en ledergruppe, hvor alle parametrene transformation, flow og værdi er selvstændigt repræsenteret, men håndteres i et delt lederskab.

Ph.d.-afhandlingen konkluderer ud fra en isoleret betragtning af produktionsfasen, at professionelle filmproduktioner og byggeproduktioner hinanden har så mange fællestræk, at det giver mening at overføre idéer fra filmbranchens planlægnings- og styringsmetoder til store byggepladser med henblik på at opnå en mere præcis, effektiv og harmonisk produktionsproces.

Ph.d. forsvaret foregår den 25. januar på DTU.

Hvordan er det g�et? Og hvor g�r det hen?

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

2011 har været et godt år for Netværket Ledelse i byggeriet. Mere floskelagtigt kan jeg vist ikke starte denne lille refleksion over, hvad der er sket i, og hvad der sker med netværket. Og hvem er i øvrigt ”netværket”, og hvilket evidens er der for, at det skulle være gået godt?

Nogle ville sige, at hvis det er gået som planlagt, er det gået godt. Men i så fald er der noget om snakken om, at det er gået godt. For på mange områder er det faktisk gået som planlagt.
• Vi har afholdt syv netværksmøder, alle relativt velbesøgte, og alle med gode og løfterige diskussioner
• Vi har afholdt internatet Byggeriets Højskole, hvor praksis mødte forskning i et intensivt døgn
• Vi har afholdt en international forskningskonference, hvor vi etablerede en platform for udforskningen af byggeriets særlige karakter og krav til ledelse og design
• Vi har publiceret en lind strøm af bøger, artikler og indlæg i fagpressen, som mere eller mindre direkte bygger på de projekter, som Center for ledelse i byggeriet gennemførte.

Andre ville sige, at det kun kan være gået godt, hvis det ikke bare gik som planlagt. Men i så fald er det også gået godt. Det lå fx ikke i kortene, at netværket skulle reorganiseres i 2011. Det blev det, og det skete i erkendelsen af, at Netværket kom til at fungere for meget som en simpel videreførelse af centret. Et netværk skal ikke have noget center, og initiativer skal ikke udgå fra et centralt sted. Dialogen skal kunne springe op alle steder, mellem parter der ikke nødvendigvis taler sammen til hverdag – og som måske endda ikke taler samme sprog. Naturligvis opstår der ikke nogen dialog, hvis der ikke er noget at tale om. Men jeg fornærmer næppe nogen, hvis jeg hævder, at der i byggeriet er rigtig meget, man burde tale om!

Centret pegede ikke bare på områder, som man burde ”tale om”, men også på, hvordan man kunne snakke om disse ting. Vores mange seminarer og møder kan ses som forsøg på at sætte og fastholde sådanne dagsordener.

Men noget man tænker som en start, i forventningen om at nogen vil gribe bolden og løbe videre med den, risikerer at blive både start og slut. Nogle af netværkets gode venner gjorde os opmærksomme på dette – at alt hvad der foregik, var godt og sundt, men at det ikke førte nogen nye steder hen. Det gav anstødet til at reorganisere – at skabe en struktur, der måske kunne samle nogle af disse bolde op og løbe af sted med dem. Eksperimentet blev at skabe nogle mindre, lidt mere stabile strukturer i det ellers løst koblede netværk. De såkaldte netværksgrupper blev designet som en lokal fortætning, hvor en gruppe af ca. 12 deltagere forpligter sig til at mødes ti gange i løbet af et års tid om det samme emne. De første to grupper er i fuld gang, den næste gruppe er lige ved at starte, og en håndfuld mere er på vej. Det er ikke til at vide, hvad grupperne ender med at nå frem til, men mon ikke det er sandsynligt, at de vil ende et andet sted, end de starter – og dermed leve op til ambitionen om, at dialogen fører os nye steder hen.

2012 vil på mange måder være genkendeligt, men også anderledes. Vi vil fortsat arrangere seminarer. Forårets temaer er byggeri som projekt, som økonomi og som kommunikation. Vi vil arrangere en pendant til Byggeriets Højskole, og vi har også forpligtet os til at gentage den internationale forskningsworkshop. Men nye initiativer vil utvivlsomt opstå undervejs og alligevel gøre tingene anderledes end i 2011. Vi kan allerede nu fortælle, at vi vil tage initiativ til at opbygge en database med eksempler på ting, som er grebet an på en usædvanlig måde, og som har ført til overraskende resultater. Der er mange mindeværdige erfaringer og skelsættende projekter, som har gjort indtryk på og måske endda forandret deltagerne, men som ikke har forandret byggeriet. Tanken er, at hvis vi kan beskrive alt det ”enestående” som cases, der kan indgå i undervisning, forskning og formidling, er der en chance for, at det ender med at blive ”stående” praksis. Vi efterlyser eksempler på sådanne exceptionelle projekter og resultater.

Med ønsket om at 2012 må blive et exceptionelt godt år for alle, takker jeg for samarbejdet i 2011.

Kristian Kreiner

Byggeriets Gengangere

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

”Gentagelsen af skandalen er den største skandale af alle.” Ordene er Kunderas, men de er gjort aktuelle af Det Kongelige Teaters opsætning af Henrik Ibsens skuespil Gengangere (programmet side 7). I byggeriet er vi langt fra krigens gru og slægters nedarvede forbandelse. Men vi er ikke fri for skandaler, og vi er ikke uden erfaring for, at de gentager sig. Flyvbjerg med flere overbeviser os om, at skandalen er systematisk (Flyvbjerg, Bruzelius et al. 2003). Og de adresserer denne skandalernes skandale ved at vise, hvordan store anlægsprojekter planlægges på et bevidst fordrejet grundlag, nemlig oppustede nytteberegninger og undervurderede omkostningsbudgetter. Vi skriver så at sige skandalen ind fra starten, og sådanne projekter undgår sjældent deres skæbne. Vi ved allerede nu, at budgetoverskridelserne i forbindelse med det engelske OL 2012 bliver af olympisk størrelse, og ingen ville undre sig, hvis der kommer til at rulle hoveder, længe inden togene begynder at rulle på den nye Metro-ring.

Men måske er det gode folk som Flyvbjerg, der holder liv i ”gamle afdøde meninger og gammel afdød overtro”. Det, som Ibsen udpegede som forbandelsens kerne. For Flyvbjerg – og for alle os andre – er det måden, vi planlægger byggeriet på, der er problemet: ”Der må findes bedre måder at planlægge det på, så vi kan undgå skandalerne”, tænker vi, mens vi leder efter sådanne metoder. Men måske er det ikke måden, men selve ambitionen om at planlægge alting, der er en gammel afdød overtro i en verden, der er dynamisk og kompleks. Vi får en strøm af eksempler på, at man ikke vidste på forhånd, hvad ting ville koste, og hvor længe det ville tage at skabe dem. Men måske er det, når vi insisterer på at vide noget, som vi ikke kan vide på forhånd, at fiaskoen og skammen nedarves. Måske er det vores kollektive fornægtelse af, at vi arbejder med ’ondskabsfude’ problemer, der får byggeprojekter til at opføre sig, som om de var forheksede.

L�ring i byggeriet

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Hvis man vil lære af sine erfaringer, skal man skabe anledninger til det. Det kræver næsten altid, at man skaber afvigelser fra
det man forstiller sig. Altså det man plejer at møde. Hvis ikke man gør det, er der en indbygget fare for, at man lærer noget forkert.

Studentermedarbejder s�ges

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job, hvor det både handler om at skabe et godt flow på netværkets website og sociale sider på LinkedIn og facebook. Disse kommunikationsaktiviteter skal understøtte netværkets øvrige aktiviteter, hvor afholdelsen af seminarer er en vigtig del. Her kommer du også til at spille en væsentlig rolle.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med en høj grad af individuelt ansvar. Dit arbejde vil bliver udført i samarbejde med den faglige tovholder, Søren Houen Schmidt og de to netværksansvarlige – professor Kristian Kreiner og professor Jan Mouritsen.

Arbejdsopgaver
Du skal bl.a. varetage følgende opgaver:
• Løbende opdatere website // skrive tekster og opsætte indhold på web
• Planlægge, opsætte og udsende nyhedsmails
• Løbende overvåge og aktivere de sociale profiler på LinkedIn og facebook
• Arrangere seminarer
• Understøtte netværkets øvrige aktiviteter

Vi forventer
Hvad du læser, er mindre relevant, end hvad du kan, og hvem du er. Vi forventer, at du er bachelor,
og at du:
• Er interesseret i web og kan lide at arbejde med content management systemer, film, billeder mv.
• Har en skarp og kreativ pen, og synes det er sjovt at skrive
• Arbejder selvstændigt og er glad, serviceminded og fleksibel.

Generelt
Ansættelsesstedet er CBS, Institut for Organisation (IOA), Kilevej 14A, 4. sal., 2000 Frederiksberg C. Arbejdsstedet er Netværket Ledelse i byggeriet, som er et tidsbegrænset projekt, der løber frem til ca. 1. juni 2013. Løn- og arbejdsvilkår efter statens vilkår. Ansættelsesperioden aftales inden for netværkets levetid.

Interesseret?
Har du spørgsmål, kan du kontakte faglig tovholder Søren Houen Schmidt (shs@rekommanderet.dk / 3022 6699) eller professor Kristian Kreiner (kk.ioa@cbs.dk / 2685 7850).

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV og eventuelt andre bilag senest den 9. september 2011. Send den til kk.ioa@cbs.dk.

Perspektiver p� samarbejde // Netv�rksForum #4

S�ren Houen Schmidt // Foto: Graves Simonsen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

I midten af juni deltog 20 personer i netv�rket til f�rste halv�rs sidste arrangement. Indledningsvist testede vi l�ringsspillet Bensp�nd � et hurtigt indblik i et spil, der lige nu underg�r de sidste �ndringer og tilpasninger, s� det kan v�re klar til brug p� byggeriets uddannelser.

Efterf�lgende � og inden de fremm�dte bidrog med feedback til id�en om at etablere mindre netv�rksgrupper � etablerede professor Kristian Kreiner en kobling mellem l�ringsspillet Bensp�nd og dagens tema, samarbejde i byggeriet. Det gjorde han ved at p�pege, hvad det er vi kan opn� ved at spille Bensp�nd.

- Der er tale om at samarbejde med spillet. N�r vi tr�der ind i spillet s�tter det os i gang med at t�nke. Derfor er begr�nsningerne i spillet ogs� gode. Det, at det ikke er virkelighedsn�rt, f�r os til at overveje, hvad der mangler og hvad der er vigtigt i byggeprojekterne. Og det var tydeligt p� den lille test, at I begyndte at overveje, hvad der g�r projekter s�rbare, ligesom I ogs� reflekterede over, hvad samarbejde egentlig er for en st�rrelse.

Fire perspektiver p� samarbejde
I den efterf�lgende forel�sning, der dannede optakt til en diskussion om samarbejdets status og vilk�r i byggeriet, gav Kristian Kreiner fire perspektiver p�, hvordan man kan opfatte og forst� begrebet samarbejde.

1. Som en definition p� organisationsstruktur
Samarbejdet skal f�rst og fremmest forst�s som en arbejdsdeling, der muligg�r l�sningen af store opgaver med mange involverede. Der er ofte tale om komplekse opgaver, hvor vi er afh�ngige af at bringe andre ind i vores opgavel�sning. Det er den udpr�gede brug af arbejdsdelingen, der har skabt denne afh�ngighed og dermed f�rt til behovet for en samarbejdsstruktur.

2. Som en kontraktform
Ser man p� begrebet samarbejde som en kontraktform handler det f�rst og fremmest om, at vi via samarbejdet skal forhindre konflikter og sikre en afstemning af forventninger. Her handler det om at muligg�re, at �folk� agerer og fungerer som om de var uafh�ngige af hinanden og om at undg� �sammenst�d� mellem de mange involverede parter. Dette er kontraktens og planernes vigtigste form�l og n�r projektet l�ber ind i komplekse problemer undervejs, bliver der skabt et behov for genforhandling af disse.

Ser man samarbejdet ud fra dette perspektiv, s� er det noget der opst�r af � eller viser sig ved, at der ikke er sammenst�d eller konflikt.

3. Samarbejde som mental handlingsramme
Her forst�s samarbejde ikke som nogen aktivitet, men som en m�de at udf�re aktiviteter p�. Det er en orientering � en mental orientering � der hj�lper den enkelte eller organisationen til at definere en m�de at g�re tingene p�.

Det vil fx indeb�re, at man vil indt�nke, hvad konsekvenserne af ens egne handlinger vil v�re for andre. Man vil med andre ord have en bevidsthed om, hvad der g�r det sv�rt eller let for andre at udf�re deres del af arbejdet.

Det er ogs� v�rd at h�fte sig ved, at samarbejde i denne form ikke n�dvendigvis handler om at undg� konflikter. Alt efter hvilken orientering man f�lger, vil man godt kunne samarbejde og lave konflikt samtidigt. Dog er det n�dvendigt, at det at vi udl�ser �negative� effekter for andre, bliver h�ndteret og kompenseret for p� anden vis, hvilket fx kan ske gennem kommunikation om, hvorfor man handler, som man g�r. Ligesom vi s�tter gr�nser for vores b�rn for at opdrage dem til hele mennesker, kan vi handle ukonstruktivt for at demonstrere overfor en d�rlig samarbejdspartner, hvad konsekvenserne af den form for adf�rd kan blive.

4. Samarbejde som kultur
Her handler det om virkelighedsopfattelse, v�rdier og artefakter. Opfatter man samarbejde som en kultur vil man fx tro p�, at produktiviteten stiger, n�r man samarbejder � i mods�tning til den kultur, der taler om at fx konkurrence er det vigtigste, n�r produktiviteten skal sikres. Man vil dyrke samarbejde som et v�rdif�llesskab, og man vil udvikle ritualer og talem�der, der underst�tte dette f�llesskab i hverdagen.

Taler man om samarbejde som kultur er det ikke et valg, om man vil handle konstruktivt, for det er den eneste form for handling, der giver mening. Det man g�r, skal give mening, og det der giver mening, er det, som vi genkender som samarbejde. Det er identiteter og v�rdier, mere end det er de kalkulerede konsekvenser, der bestemmer, hvordan man opf�rer sig. S�dan er det i enhver familie, og s�dan kunne det ogs� v�re i andre sammenh�nge.

Feedback
Efter opl�gget var der god respons fra deltagerne, der meget gerne s� at denne perspektivering af samarbejdet kunne udfordre branchens nuv�rende praksis. Blandt andet blev der n�vnt, at �konomien i dag optr�der som det altoverskyggende v�rdiparameter, ligesom der ogs� blev n�vnt, at byggeriet i sin nuv�rende form grundl�ggende bygger p� mistillid, hvilket er absurd.

S� det er et f�lles projekt for byggeriet, at finde en ny tilgang. Og her var der blandt deltagerne bred enighed om, at de de fire perspektiver kunne v�re v�ldigt brugbare.

De fire perspektiver p� samarbejde vil ogs� blive anvendt som et af udgangspunkterne for netv�rksgruppen om �Samarbejde og relationer�, der startes op i september 2011.

Hvad s� med det fletv�rk?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

For små to måneder siden foreslog vi, at Netværket Ledelse i byggeriet efter sommerferien også skulle manifestere sig som et fletværk af mindre netværksgrupper. Idéen har fået god feedback efterfølgende og både online på LinkedIn og pr. mail, til Byggeriets Højskole og til NetværksForum i juni har forslagets indhold og form været debatteret flittigt.

Idéen om at skabe et fletværk af mindre netværk lever stadig, og for at finde frem til en rigtig form etablerer vi nu den første netværksgruppe, der vil mødes om emnet ”Samarbejde og relationer”.

Når vi har gjort os konkrete erfaringer med opstarten af denne gruppe, åbner vi op for flere grupper – der er allerede tilkendegivelser fra flere i netværket, der gerne vil være initiativtagere til grupper.

Ligeledes vil vi i efteråret afholde tre seminarer, hvor vi vil afprøve forskellige emner for yderligere netværksgrupper. Som en optakt vil forskere fra det tidligere Center for ledelse i byggeriet forelæse over emnet og lægge op til en efterfølgende diskussion, der skal teste emnet som grobund for at starte en netværksgruppe.

De tre seminarer, hvis indhold endnu ikke er fastlagt, gennemføres 21. september, 26. oktober og 23. november 2011. Alle seminarer afholdes på CBS Kilen med start kl. 08.30.

Så i første omgang handler det om etableringen af det første netværk, som du her kan læse mere om og tilkendegive din interesse for at deltage i.

Ny Bog: Fejl i byggeriet?

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

I Fejl i byggeriet? reflekterer forfatterne, Lise Damkjær og Kristian Kreiner, over nogle små, dagligdags situationer i byggeriet, og det afføder nogle overraskende store, almengyldige tanker. Bogen udkom 15. juni 2011 på Nyt Teknisk Forlag og koster 279 kr.

Her fra omtalen af bogen:

"Vi oplever alle fejl eller uhensigtsmæssigheder i det daglige arbejde, og finder da måder at eliminere dem på, blot for at se dem vende tilbage næste gang vi er i situationen. Efterhånden som vi støder på problemerne igen, opøver vi erfaring i at klare dem som en del af arbejdsprocessen.

Der udføres således arbejde i byggeriet, hvor fejlhåndteringen er en indbygget del af den samlede opgaveløsning. Dermed overses måske at der bag fejlen kunne ligge en logisk årsag til denne, som det ville give god mening at få taget hånd om."

Bensp�ndsartikel: Samarbejde i byggeriet

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Du plejer at have to forskellige betydninger af det vi kalder samarbejde. Vil du lige beskrive dem?
Den første tanke er, at samarbejdet er en struktur, noget der er givet på forhånd. Hvis vi tager et eksempel med et vindue, hvor en person producerer selve vinduet, mens en anden maler det, så samarbejder de, fordi begge arbejder er nødvendige for at nå det fælles mål, som er det færdige vindue. Sådan en struktur, hvor vi er afhængige af hinanden, kan vi sagtens kalde samarbejde. Det er den mest brugte betydning. Den anden tanke er så, at samarbejdet i og for sig er noget, der hele tiden skal udføres i handlinger. Vi ved godt, hvad vi skal gøre, vi ved godt, hvad der forventes af os, når vi har fået til opgave at male dette vindue, men i sig selv giver det ikke nødvendigvis samarbejde. Det er kun udgangspunktet for samarbejdet; samarbejdet i praksis opstår først, når man rent faktisk maler vinduet på en sådan måde, at det kan bruges.

Hvad betyder det, om man i byggeriet tager udgangspunkt i den ene eller den anden betydning?
En anden forskel mellem de to ligger i, om man indtænker konsekvenserne af ens handlinger for de andre eller om man kun indtænker konsekvenserne for én selv. Altså, om man på den måde kan sige, at hvis nu maleren er ligeglad med om han drypper på murværket, fordi han bare skal se at blive færdig, så kan vi umiddelbart se, at der ikke er samarbejde i handling, mens hvis han forsøger ikke at spolere de andres ar- bejde, så kan man sige at han samarbejder i praksis, fordi han indtænker de andres vilkår i sine egne handlinger. Man samarbejder altså i praksis, når man ikke bare optimerer sin egen lille del af opgaven, men i stedet orienterer sig og ser sin opgave som et led i en større sammenhæng. For at samarbejde i praksis skal man derfor også være villig til at gøre noget andet end det vi har planlagt, hvis vilkårene for det planlagte arbejde har ændret sig.

Hvordan kan det komme til udtryk?
Hvis grundlaget, f.eks. træværket, ikke er grundet fra fabrikkens side sådan som det ellers var aftalt, så nytter det jo ikke noget, at man bare maler, som det er planlagt. For så skaber man problemer for andre længere fremme i syste- met, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. I hvert tilfælde ikke, når man tænker på den betydning, hvor samarbejdet er opgaven.

Så hvis man indtænker konsekvenserne af ens handlinger i forhold til det videre spil, så samarbejder man i praksis med at få dette projekt til at lykkes. Og det er jo et meget anderledes udgangspunkt, end det den første fortolkning af samarbejde lægger op til.

Hvad er det problematiske ved den første fortolkning af samarbejde, som er den mest fremtrædende i byggeriet?
Det er udtryk for en struktur, der nedsætter behovet for at samarbejde i praksis. Vi prøver at planlægge det således, at man ikke skal gå i vejen for hinanden. I stedet tager man sit udgangspunkt i, at murerne leverer en pudset væg, som malerne så bare overtager på det aftalte tidspunkt. Vi behøver ikke at koordinere, for det er planlagt og så kan det hele jo køre på autopilot. Vi bliver lullet i søvn og får et billede af vores arbejdssituation der viser, at vi egentlig ikke behøver at samarbejde.

Men i praksis er det sådan, at tingene ændrer sig, fordi et byggeri er så komplekst, uklart og usikkert, at der opstår situationer, hvor man ikke kan holde sig til planen. Den ændring man så skal gøre, for at blive samarbejdende i praksis er, at man i stedet for at tage planerne for bogstaveligt forholder sig til, hvordan det rent faktisk tager sig ud, så man tænker sig om inden man blindt begynder at følge planen. Man kan altså ikke sige: ”Jeg har fået stillet i udsigt at male på en pudset væg, og hvis den ikke er pudset, så maler jeg alligevel, for det er min plan.” En sådan handling er jo skadende og har ofte negative konsekvenser for de andre.

Hvordan får man ændret denne forståelse?
Argumentet burde være, at nu har man igennem 50 år forsøgt at planlægge på en sådan måde, at det ikke var nødvendigt at samarbejde i praksis. Og vi har så fået 50 års erfaring med, at det ikke er lykkedes. Så var det måske på sin plads, at man nu begynder at ændre på denne forståelse.

Det handler om, hvordan vi forvalter planerne i praksis. Hvis vi tager dem for seriøst, så er sandsynligheden for at vi samarbejder med et større perspektiv ikke særlig stort. For hvis vi bare maler et vindue efter anvisninger fra en plan, hvor der står, at materialet skulle være grundet fra fabrikken, så forholder vi os ikke til virkeligheden og så kan man ikke sige, at vi samarbejder.

Har du et godt råd til at få ændret denne forståelse?
Man skal arbejde på at bringe folk sammen, få dem til at gå i vejen for hinanden, så man får koordineret arbejdet i praksis. Her bliver det så ledernes opgave, at det i praksis kommer til at ende i samarbejde og ikke i konflikt.

Det handler derfor om at finde anledninger til samarbejde, og til at få folk til at overskue, hvad de er en del af. De skal have indsigt i, hvem hinanden er – hvem tømreren er og hvem maleren er, for ellers kan man ikke tage hensyn til dem. Men man skal også vide noget om deres arbejde, for at man kan indtænke dem i sit eget arbejde. Så det er ikke udelukkende det sociale, men også den faglige indsigt, der er nød- vendig. Og den får man kun ved at mødes i praksis – ved at være til stede på samme tid.

Man kan f.eks. tilrettelægge sin byggeplads således, at det skaber forudsætninger for at folk kan aflæse situationer rigtigt. Så i stedet for at holde folk adskilt, skal man bringe dem sammen, hvilket også er en forudsætning for, at man bliver samarbejdende i praksis. Hvis man aldrig ser hinanden, er det umuligt at tilegne sig viden om de andre og blive i stand til at leve sig ind i de andres betingelser. Derfor kan man sige, at det bliver en dyd, hvis man kan få dem til at lappe over hinanden, så man bruger denne tid på at snakke den konkrete situation igennem, i stedet for at man uden kontakt til hinanden blot forholder sig til planen.

Og hvis du skulle komme med et konkret eksempel?
Typisk hjælper det, når man gør tingene på en lidt anden måde, end hvad man plejer at gøre. Så bliver man tvunget til at tænke nyt. Så det er ved at finde på ting, som man gør lidt anderledes, der får det til at ende med samarbejde i praksis. Så bliver folkene orienteret i forhold til hinanden og man arbejder med at få det til at fungere. Det er her man gensidigt hjælper hinanden. Og hvis vi skal blive helt konkrete, så kunne det eksempelvis være at indføre timeløn til oprydning; dels for at sikre, at det rent faktisk sker, men også fordi, man så ad den vej begynder at indtænke hinanden.

Og hvem vil ikke gerne arbejde et sted, hvor de andre rådgivere eller sjak begynder at tænke dig ind i deres arbejde? Det er da bedre end hvis det kun er dig selv, der tænker på, hvordan du går og har det. Det er det da bedre, hvis de andre i projektet og på pladsen spekulerer over, hvordan det går for dig og dine vilkår. Du skal selvfølgelig til gengæld også tænke på dem og deres, men gør du det, er der pludselig tale om at projektet består af en lang række medspillere. Så får man omtanke for lidt mere end bare sin egen opgave, og så kan det være at tømrerne tænker: ”Øhh, skulle vi ikke have trukket rør her, inden vi sætter gipspladder op?”, i stedet for bare at sætte dem op i henhold til planen.

H�jskolen bragte nyt med hjem

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Der var gang i mange temaer, da praktikere og forskere mødtes til Byggeriets Højskole i sidste uge. Afsættet var en række udfordringer i byggeriet, som deltagerne på forhånd havde formuleret og outputtet blev inspiration til at gøre noget anderledes.

- Det handler ikke om at formulere et mål eller et sæt af forventninger til forløbet af denne højskole. Det vil låse os fast, gøre at vi ikke tænker nyt og dermed indskrænke vores handlerum. I stedet har vi en kollektiv opgave i at sikre, at vi omformulerer udfordringerne til opgaver, som vi hver især kan have lyst til at kaste os over i stedet for at vi pr. instinkt begynder at formulere løsninger på dem.

Sådan indledte professor Kristian Kreiner Byggeriets Højskole, som i sidste uge blev afholdt på Egelund Slot i Nordsjælland. Her var 16 praktikere og forskere samlet, for under afslappede forhold at lytte og diskutere og ikke mindst inspirere og reflektere over udfordringerne i byggeriet.

Hvad er så opgaven?
Under opholdt var der flere gange, hvor deltagerne hørte sætningen: ”Hvad er så opgaven?”. Og det gjorde blandt andet, at sætninger som ”vi skal blive bedre til at kommunikere” blev omformet til ”hvis vi skal forbedre kommunikationen, hvad er så opgaven?”, ligesom spørgsmål som ”Hvad skal der til for at forstå hinanden på tværs af fagligheder?”, ”hvad skal der til for at kunne vælge den bedste?” og ”Hvad skal der til for at få forretning til at hænge sammen i konkurrencerne?” alle blev vendt fra løsninger til opgaver. At gøre det til opgaver er samtidigt en anerkendelse af, at mange af de ting, vi siger vi skal gøre, er svære at gøre, og at de kræver, at vi har fantasi til at forestille os alle de ting, man skal gøre, for at det kan lykkes. Man bliver ikke bedre til at kommunikere bare ved at gøre det mere, og vi overvinder ikke de faglige skel ved blot at sætte folk sammen. Det er alt det andet, man også skal gøre, der skal være i fokus – og det er sjældent let!

Spændinger
På højskolen blev der også talt om vigtigheden af at se perspektiver på tværs og på at udfordre hinanden på forståelserne af de begreber vi bruger. Fx kunne der komme meget frugtbart ud af, at få udløst de indbyggede spændinger mellem begrebspar som ”begrænsninger og muligheder” eller ”succes og fiasko”.

- Det er når vi ”går til hinanden” i diskussionerne, altså udfordrer hinanden, at inspirationen kommer. Ikke fordi vi herved skal blive enige, men fordi det er i disse situationer, at det nye kommer til os hver især. Det er her vi udvikler os og skaber ny mening, forklarede Kristian Kreiner.

Det blev blandt andet til en diskussion om, at det er meget vigtigere at være enige med sin bygherre til slut, end når man starter op, hvor man har en tendens til at bruge tid på at blive enige om en masse ting; fx forventninger, præmisser og målsætninger. En udfordring, fordi det lukker mulighedsrummet på samme måde som den generelle tænkning i løsninger gør det.

Sådanne spørgsmål afklares over natten – ej heller på Byggeriets Højskole. Men blandt deltagerne var det heller ingen ambitionen om at blive færdig, før man tog hjem. Ambitionen var at have noget med hjem, som kunne afklares og nyttiggøres fremover – og hvem ved, måske på sigt flytte lidt på eksisterende praksis i byggeriet.

Et nyt fletv�rk af mindre netv�rk

Kristian Kreiner & S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Det er vores vision, at Netværket Ledelse i byggeriet også manifesterer sig i mindre, relativt autonome netværksgrupper. Netværksgrupper, der er defineret ved et tema og en fast deltagerkreds, der mødes ca. en gang om måneden.

Her er det meningen, at der skal diskuteres perspektiver, problematikker og muligheder i et kontinuært forløb, der sikrer at der kan skabes en akkumulation af de mange små inspirationer og ideer, så deltagerne får lyst til at gøre noget andet end det, de plejer at gøre.

Tid til noget nyt
Det er altid tid til at lære af sine erfaringer. Vi har gode erfaringer med netværkets aktiviteter so far! Fremmødet på vores seminarer har været fint og varieret. Temaerne har været relevante og spredte. Diskussionerne har været inspirerende og uafsluttede. Men skal vi lære heraf, at vi bare skal fortsætte, eller skal vi lære, at vi skal gøre noget andet? Som i så mange andre tilfælde kan vi også her lære to vidt forskellige ting af erfaringerne. Vi har valgt at lære, at det også er tid til at gøre noget nyt.

Inspirationen hertil kommer fra noget af den feedback, som vi har modtaget om det hidtidige forløb. I en konkret version lyder karakteristikken, at seminarerne er gode, at det er hyggeligt at møde alle de mennesker, man kender i forvejen, og at det jo næppe flytter noget i den store sammenhæng. Den karakteristik kan vi sagtens vedkende os. Ikke at vi nogen sinde har forestillet os, at netværket skulle kunne flytte bjerge, men alligevel - vi har nok haft en ambition om, at nogle gennem deres deltagelse i netværket skulle finde inspiration og lyst til at gøre noget andet end det, de plejede at gøre. Men om dette akkumulerer op til noget, der kunne siges at flytte selv små bjerge, er mere tvivlsomt.

Mere kontinuitet
Det er akkumulationen af de mange små inspirationer og ideer, som vi vil gøre mere for at understøtte i netværkets næste fase. Akilleshælen i et netværk som organisationsform (og måske også i byggeriet generelt) er fraværet af rammer og den begrænsede sociale forpligtelse. Rammer kan være hensigtsmæssige både for at skabe mening og for at skabe en vis form for koordination. Social forpligtelse er nyttig, både for at fastholde fokus og for at skabe ny energi.

Vi tænker derfor, at vi skal skabe lidt forandrede rammer for deltagelsen i netværket for at muliggøre en akkumulation af de mange små inspirationer og ideer, der springer fra de enkeltstående netværksfora, seminarer og andre aktiviteter, som vi ikke lukker ned, men nedtoner en smule.

Alle deltagere i Netværket Ledelse i byggeriet behøver derfor ikke også være aktive i en netværksgruppe, for at få inspiration og viden om ledelse i byggeriet. Der vil fortsat være mulighed for at deltage på nettet og via de sociale medier, ligesom der også vil være andre faglige aktiviteter og arrangementer uafhængigt af de nye netværksgrupper.

Igangsættelse af netværksgrupper
Konkret foreslår vi, at forandringen sker ved at igangsætte et antal relativt løst koblede netværk, som hver især forfølger et tema inden for ledelse af byggeri generelt, og som hver især har en relativt lille, men fast deltagerkreds. I formmæssig forstand kan modellen sammenlignes med fx VL-grupper, men indholdsmæssigt er der i vores tilfælde en mere faglig dagsorden.

Helheden af disse tematiserede netværker kalder vi et fletværk, også fordi vi ikke forestiller os, at temaerne er fuldstændigt afgrænsede fra hinanden. Derfor vil vi også sørge for, at vi én gang om året skaber en ramme, hvor der sker en formel afrapportering fra de enkelte netværk, og hvor nye netværk bliver formeret både tematisk og deltagermæssigt.

Der ligger naturligvis en større forpligtelse i at være deltager i en netværksgruppe end der er i at være en del af Netværket Ledelse i byggeriet. Man skal fx regelmæssigt deltage i møderne, og man skal påtage sig værtskabet for mindst et af møderne. Til gengæld håber vi på, at denne investering vil føre et større afkast med sig.

Seminar: Fejl i byggeriet?

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Kan vi tænke anderledes om fejl?
- og i så fald hvordan skal vi tale om det?

Kristian Kreiner og Lise Damkjær har i et forskningsprojekt studeret helt små hverdagsoplevelser i byggeriet, og det er der kommet nogle store og anderledes tanker ud af. Hør deres tanker, få et par praktikeres bud på, hvad der kunne ske i byggeriet, hvis flere tænkte sådan, - og hvordan vi egentlig kommer til at tænke anderledes og får vores kolleger og samarbejdspartnere med.

Bogen "Fejl i Byggeriet?", der udkommer få dage før seminaret, af Kristian Kreiner og Lise Damkjær er inkluderet i prisen, og du får den udleveret på dagen.

Hvorfor beskæftige sig med fejl i byggeriet?
Fejl er dyre, besværlige og tidskrævende. For alle interessenter i byggeriet, lige fra beboer til bygherre, er det af afgørende betydning, at fejlene minimeres.

Det er tid til at prøve noget andet og nyt i kampen for at reducere fejlene i byggeriet. Eksperimenter i praksis er af åbenlyst økonomiske og risikomæssige grunde svære at gennemføre. Man skal have ganske gode grunde til at forlade det, man gør i dag, selvom det er mangelfuldt, fordi alternativet meget hurtigt kunne vise sig at være endnu værre.

Indhold
På seminaret vil du blive inspireret til at se på fejl i byggeriet på en ny måde. Det koster hverken penge eller menneskeliv at tænke tanken, at man kunne opfatte arbejdet på en ny måde, og at man kunne lede efter løsninger og ideer andre steder, end hvor man plejer.

Foredragsholderne har reflekteret over nogle små, dagligdags situationer i byggeriet, og det har affødt nogle overraskende store, almengyldige tanker.

Vi oplever alle fejl eller uhensigtsmæssigheder i det daglige arbejde, og finder da måder at eliminere dem på, blot for at se dem vende tilbage næste gang vi er i situationen. Efterhånden som vi støder på problemerne igen, opøver vi erfaring i at klare dem som en del af arbejdsprocessen.

Der udføres således arbejde i byggeriet, hvor fejlhåndteringen er en indbygget del af den samlede opgaveløsning. Dermed overses måske at der bag fejlen kunne ligge en logisk årsag til denne, som det ville give god mening at få taget hånd om. Men ligger denne løsning uden for det umiddelbare arbejdsområde, er det ofte mere overkommeligt, og umiddelbart også mere logisk, blot at bruge erfaringen til at klare situationen hver gang den opstår.

Men er det hensigtsmæssigt?

Få en spændende dag i selskab med engagerede foredragsholdere og bliv udfordret på den traditionelle tankegang om fejl i byggeriet .

Dagen afsluttes med en reception, hvor du over et glas vin kan få mulighed for at drøfte dagens indhold med foredragsholderne.

Målgruppe
Rådgivere, entreprenører, projekt- og byggeledere og bygherrer - samt alle andre i byggebranchen, der interesserer sig for fejl og arbejdsprocesser i byggeriet.

Pris
Prisen for 1-dags seminaret inkl. bog og afsluttende reception med vin er kr. 3.250 ekskl. moms. Hvis du tilmelder dig inden den 1. juni 2011 er prisen 2.750 kr ekskl. moms.

Dansk digitalt byggeri � effekter af BIM

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Fredag 10. juni 2011 kl. 9-12 fremlægger og diskuterer cand. merc. Jesper Hundebøl med professorerne Cathrine Hasse (DPU), Niels Albertsen (Arkitektskolen i Århus) og Tor Hernes (CBS) sin phd-afhandling med titlen Læring i aktørnetværk. Afhandlingen baserer sig på studier af modelleringsarbejdet, således som det i praksis er udført i relation et konkret nybyggeri – det første statslige nybyggeri udbudt og projekteret iht. bygherrekravene, som de var formuleret i bekendtgørelse 1365 af 11. december 2006.

Med aktørnetværksteoriens symmetridoktrin som udgangspunkt og præmis undersøges det, hvordan menneskelige såvel som ikke-menneskelige aktører indgår i processer og relationer, som vi med rette kan betegne som læring - begge bliver til, arbejdsrutiner og -metoder, arbejdets genstande såvel som fx organisationen skabes på ny. Afsættet er sociologiske studier af projekteringsarbejdet på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor avancerede digitale værktøjer i disse år synes at ændre gældende praksisser.

En af projektets konklusioner er, at arbejdet er blevet langt mere struktureret og at de humane aktører tager teknologiernes begrænsninger på sig. Koblingen mellem brugere, værktøjer og arbejdets genstande (digitale bygningsmodeller og 3D objekter) betyder, at førstnævnte adopterer applikationernes strenge logik og derved, metaforisk udtrykt og sat på spidsen, bliver som maskinerne. Arbejdet disciplineres, tænkningen distribueres, mennesker og maskiner co-konfigureres, relationen producerer hybride aktører.

En anden erkendelse er den, at objekternes såkaldte intelligens tvinger brugerne ud i en form for interobjektivitet - hvilket fordrer anderledes informerede kommunikationskompetencer. De intelligente værktøjer og digitale genstande betyder, at kompleksiteten og mængden af data forsøges voldsomt. Ikke mindst relationen bruger-værktøjer-bygningsmodeller/ing kombineret med eksempelvis et allestedsnærværende underskud af processorkraft (3D simulering og visualisering er som antydet krævende operationer) har som effekt, at evnen til at arbejde udenom, vride og løbende stabilisere teknologien, bliver en efterspurgt kompetence. Hvor visionen er genbrug af data, fra vugge til grav, er praksis kendetegnet ved dødfødte data og fx ex situ virtuel nedrivning; i stedet for at gøre sig arkitektoniske overvejelser, funderer arkitekten over det svageste led i renderingsfarmen.

Kravene til at strukturere og planlægge arbejdet er steget – en simulering eller rendering tager måske flere timer, og i den tid sidder der gule stickers med teksten "rendering" på kulsorte monitorer. Den erfarne ingeniør fremstår som novice – bevægelsen fra novice til ekspert er vendt på hovedet. Tilsvarende får begrebet 'legitim perifer deltagelse' en ny betydning – på tegnestuen er der snarere tale om 'legitim perifer overtagelse'; i kulissen venter ildsjælene. Digitaliseringen afføder således paradoksale effekter, men også fx EGA - ensidigt gentaget arbejde, usynligt arbejde (for at få det til at fremstå effektivt), afhængigheder, og ventetid.

Om afhandlingen konkluderer bedømmelsesudvalget: "Samlet set er der tale om en særdeles velkonstrueret, interessant og relevant afhandling, der vedrører teoretisk udvikling af læringsteori, forskning i byggesektoren og videreudvikling af ANT-tilgangen. Generelt er afhandlingen en både systematisk og konsistent diskussion, der med meget stor grundighed, mange præcise formuleringer, indsigtsfulde analyser og tankevækkende pointer argumenterer for læring i aktørnetværk."

Praktiske oplysninger, tid og sted:
Fredag 10. juni 2011 kl. 9-12
Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (Aud. D169)

Efter forsvaret er Institut for læring vært ved en reception. Ikke mindst af hensyn hertil er evt. interessetilkendegivelse ønskværdig. Tilmelding på mail til jesperhundebol@gmail.com.

Byggeriets H�jskole 2011

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Vi bliver 18 deltagere på ”Byggeriets Højskole” 2011, der er udviklet med inspiration fra turen i forskningens elfenbenstårn, som blev gennemført i regi af Center for ledelse i byggeriet i foråret 2009.

Tid til refleksion
På Byggeriets Højskole vil vi midt i en fortravlet hverdag tage halvanden dag ud og tage på højskoleophold. En højskole i vores forstand er et sted, hvor der er tid og kompetencer til refleksion.

Tid til nuancer
Der er intet religiøst i denne ambition - højst nogle kætterske tanker og tankemåder. Ingen lette løsninger og intet sort eller hvidt, men mere nuancerede for-eller-imod'er. Vi kunne fx finde anledning til at tale om:
• Hvad vi i byggeriet kan gøre for at få flere attraktive alternativer at vælge imellem?
• Hvordan vi kan sikre os imod falsk læring?
• Hvordan vi begynder at genkende de rigtige problemer frem for de øjensynlige?

Gensidig inspiration
Disse spørgsmål, og helt sikkert også flere endnu, vil vi lade være omdrejningspunktet for dialogen mellem forskere og praktikere.

Inspiration er det eneste output, vi stræber efter. Gensidig inspiration! Målelige resultater er det op til deltagerne at skabe bagefter, når og hvis de får et nyt syn på deres egen og andres praksis. Og dette gælder alle deltagere - både praktikerne og forskerne.

Form og indhold
Et døgn går hurtigt, og der er mange dagsordener, som skal afklares. Derfor vil programmet være stramt i form, men fleksibelt i indhold.

Ved tilmelding har alle delt en historie med os. En historie kan være et emne eller en problematik, som deltagerne gerne vil have, at vi arbejder videre med. Blandt disse input udvikler Kristian Kreiner og Jan Mouritsen 3-5 repræsentative temaer, som vi tager under behandling på Højskolen.

Deltagere
Spændevidden i faglig baggrund, erfaringer og nuværende jobs er rigtig stor blandt de 18 deltagere:

Anne Wewer, produktionsleder, Erik Møller Arkitekter
Birgit Liv Hansen, indehaver, Easy Plan
Cecilie Therese Hansen, projektleder, Novozymes
Dag Sander, bygherrerådgiver, NIRAS
Jonna Birgitte Nielsen, byggerådgiver, Jonna Nielsen Byggerådgivning
Jan Mouritsen, professor, CBS
Katrine Lotz, arkitekt MAA, adjunkt, KARCH
Kristian Kreiner, professor, CBS
Kjell Tryggestad, lektor, CBS
Lars Lindeberg, partner, JJW ARKITEKTER
Lisbeth Røgind, plan- og projektchef, CBS
Mikala Holme Samsøe, arkitekt maa, UBST
Marianne Stang Våland, forsker, CBS
Martin Vestergaard, markedchef, NIRAS
Morten Walbeck, arbejdsmiljøleder, Jakon A/S
Peter Bonde Rasmussen, afdelingschef, Hoffmann A/S
Søren Houen Schmidt, tovholder, Netværket Ledelse i byggeriet
Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune

Tilmeldingsfristen er udløbet.

Hvor & hvornår
Højskolen forløber som internat på Egelund Slot mellem Hillerød og Fredensborg. Vi starter 26. maj kl. 08.30 og runder af dagen efter kl. 12.00, hvorefter vi spiser spiser frokost sammen.

Torsdagen går med diskussioner og refleksioner i plenum, bortset fra små sidemands-øvelser og evt. korterevarende break-outs. Torsdagens formelle program afsluttes med individuel refleksion og efterfølgende middag. Fredag formiddag fortsætter vi med diskussioner inden vi slutter af med at samle op på vores refleksioner, inden vi spiser frokost sammen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte tovholder Søren Houen Schmidt på telefon 3022 6699.

Netv�rksForum #3: De store udfordringer blev luftet

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Der var et fint fremmøde til NetværksForum #3, hvor arkitekt Ida Grubb gav et historisk perspektiv på sygehusbyggerierne og hvor specialkonsulent Lars Jørgen Andersen gav en aktuel situationsrapport fra Region Syddanmark. Begge med fokus på at pege på de vigtigste udfordringer ved det store danske sygehusbyggeri.

Dette fokus var blevet valgt med tanke på, at deltagerne skulle blive klarere på de udfordringer, problematikker og paradokser som sygehusbyggerierne bærer med sig. Og dermed også få mulighed for at få en bedre forståelse af, hvad opgaverne rent faktisk består af – set med et historisk og et dagsaktuelt perspektiv.

Opsamling på udfordringerne
Her en liste med de fleste af de punkter, som oplægsholderne og deltagerne bragte til torvs:

• Den store udfordring er at lave nogle anlæg, der kan være med ti lat mindske driftsudgifterne
• Gode samarbejder og en treenighed af bygherre, rådgivere og brugere der får indsigt i hinandens viden, forventninger etc. er alt afgørende
• Nøglen ligger i at klare udfordringen med at skabe et sygehus, der tager udgangspunkt i personalets arbejdsvilkår – nu og i fremtiden
• Udfordring at foranderligheden er så enorm på dette felt
• Der har allerede foregået placeringskampe i regionerne, hvilket stadig er et tema flere af de steder, der ikke løb med den mest givtige placering
• Kvalitetsfondsmidlerne er behæftede med klare forudsætninger som skal efterleves selvom det senere viser sig, at det ikke er det mest meningsfulde/optimale
• Budgetrammerne for de enkelte projekter er urokkelige
• ”Det hele bliver meget snært”. Det er meget snære rammer, at vi skal udfolde alle aspekter af projektet inden for
• ”Sandhedens øjeblik har vi først, når den sidste licitation er afholdt”.
• Vi lever i et krydspres. Der er for mange, der løbende kræver indsigt, hvilket er tungt rent ressourcemæssigt
• Spørgsmålet er om skandaler kan undgås.
• Bygherrens organisation er underlagt et enormt dokumentationssystem. ”Vi skal dokumentere, at vi tænker os om”.
• Udfordring om ressourcerne bliver brugt til at kunne agere i nuet (dømmekraft) eller taste ind og samle op til database/korrekt dokumenthåndtering.
• Vi vil helt sikkert bagefter kunne placere skyld.
• Den meget fokus på risikostyring skaber risici i sig selv
• Det er et paradoks, at der ikke er nogen penge til at minimere de risici som man afdækker
• Paradoks at rådgiverne ikke fodres med bedre analyser på driftsresultater i forhold til det fysiske miljø
• Value management vil være givtigt, da det ikke er fordelagtigt at vendre til den sidste licitation.
• Der skal virkelig arbejdes med totaløkonomi. Anlægsudgifterne er meget små set i forhold til driftsudgifterne.

Bedre udbud � et bud p�, hvordan sygehusinvesteringen kan skabe mere v�rdi

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Hvad vil vi med vores investering i nye sygehuse? Hvordan får vi mest værdi for pengene? Og kan mere attraktive udbud får tingene til at ske? Ja, mener administrerende direktør og partner hos Henning Larsen Architects, Mette Kynne Frandsen.

- Når vi konstant starter nye samarbejder op, bliver der pres på honoraret. Derfor er det tankevækkende, at der ikke er flere gentagede samarbejder mellem virksomheder i byggeriet. For det at starte fra bunden hver gang er ikke den bedste cocktail i forhold til udvikling og opsamling af viden, forklarer hun.

Derfor handler det om at skabe incitamenter for at virksomhederne i byggeriet opbygger partnerskaber og blive bedre til at samarbejde i leverancekæder. Det kan både skabe bedre resultater og samtidig styrke byggeriets eksportmuligheder.

-Jeg tænker derfor, at regionerne kan være med til at understøtte dette i forhold til deres udbud og indkøb. Lige nu er der så meget fokus på budgetter og hvordan man får de enkelte projekter gennemført billigere. I stedet vil jeg opfordre til, at man går en anden vej, hvor man fokuserer på at understøtte viden og partnerskabstankerne, fortæller Mette Kynne Frandsen.

Prototypeland
Derfor handler det for byggeriets parter om at være oppe på dupperne, for at få problematikkerne kommunikeret og få presset på for at skærpe udbuddene i denne retning.

- De offentlige investeringer skal drive innovation og fremtidig eksportmuligheder. Den aktuelle investering skal give os meget mere end supersygehuse. Vi skal finde ud af nye måder at gøre tingene på. Både hvad angår nye processer og nye produkter. Vi kan blive et prototypeland, som vi bagefter kan udnytte til at fremme eksporten, forklarer Mette Kynne Frandsen.

Derfor er det så vigtigt, at få en klarere strategi på udbudssiden. Og spørger man Mette Kynne Frandsen, må målet hellere en gerne være, at det skal sikre os et nyt vindmølle-eventyr. For der bliver ikke noget andet sted i verden, hvor der bygges så mange sygehuse på så kort tid.

- Og det skal også sprede sig til andre udbud. Det kan vi finde rum til, hvis vi i vores handlinger tænker over, hvordan vi allerede nu kan styrke det, som vi skal leve af om 10 år. Staten og kommunerne er fx også store forbrugere. De kan også være med til at drive en udvikling, ved at fokusere mere på at skabe viden og innovation og ikke bare fokusere så entydigt på prisen for den enkelte anlægs- eller byggeopgave, forklarer hun.

En positiv spiral
Et sådant eksporteventyr vil også have en forstærkende effekt herhjemme. Hun tror nemlig, at det vil udvikle branchen således, at virksomhederne bliver mere fokuserede på hvilken viden og hvilken proces de skal skærpe og udvikle.

- Hvis der var udviklingspotentiale med i udbuddene, kunne vi bedre få sammensat vores teams og få ressourcerne brugt rigtigt, forklarer Mette Kynne Frandsen og givet et konkret eksempel fra Norge:

- For ikke så længe siden vandt vi en konkurrence i Norge, hvor vi udelukkende blev vurderet på proces, samarbejdsevne og nogle timepriser, foruden vores tidligere erfaringer med den konkrete type af byggerier – i det tilfælde universitets- og laboratoriebyggeri. Det havde flere klare fordele. Dels så brugte vi ikke så mange penge på besvarelsen, og desuden blev vi meget, meget skarpe på at samle et hold, der evnede at arbejde sammen. Noget der selvfølgelig vil have en afsmittende effekt på de øvrige opgaver vi løser, fortæller Mette Kynne Frandsen.

Hvordan skaber vi rammerne om FREMTIDENS HOSPITAL?

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Ovenstående spørgsmål har projektgruppen bag det nye hospital i Nordsjælland stillet sig selv. Og de har fået produceret denne film, der udfolder spørgsmålet.

Seminar: Strategier for b�redygtige innovationer

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Praksis møder forskning når SBi/Aalborg Universitet i midten af april afholder den sjette nordiske konference i byggeøkonomi og -ledelse i København. På programmet er nemlig en "Industry meets research session" torsdag d. 14 april fra kl. 12.30 - 16.30/22.30, hvor emnet er strategier for bæredygtige innovationer i byggeriet. Her lidt fra invitationen:

Om emnet:
Bæredygtighed er igen kommet på byggeriets dagsorden, men spørgsmålet er, hvordan byggeriet kan blive mere bæredygtigt. Seminaret vil sætte fokus på forskellige strategier for bæredygtig innovation i byggeriet. Som deltager får du mulighed for at høre om internationale erfaringer og drøfte innovative strategier med førende internationale forskere og praktikere, som selv forsøger at udvikle det byggede miljø i en bæredygtig retning. Desuden vil konferencen aktivt fremme dine muligheder for at etablere nye kontakter.

Om deltagerne:
Seminaret henvender sig til danske og udenlandske praktikere og forskere, som arbejder med eller er interesseret i bæredygtige strategier for innovation i byggeriet. De udenlandske deltagere vil fortrinsvis, men ikke udelukkende, være fra de øvrige nordiske lande.

Sygehusbyggerier i Danmark � nye perspektiver til opgavel�sningen

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Til vores NetværksForum #3 om små to uger har vi sat sygehusene på dagsordenen. De tre timers program fordeles så vi bruger den første til oplæg og de næste to til diskussioner med sidemanden/kvinden, i grupper og i plenum.

Målet er at få nye perspektiver til den forestående opgave med at omsætte 40 mia. kr. over de kommende år til ”Fremtidens Sygehuse” – men også når vi udvikler og bygger meget andet en sygehuse. Derfor er NetværksForum ikke alene tiltænkt de mange, der beskæftiger sig med sygehusbyggerierne, men også med de mange andre komplekse byggerier og anlægsprojekter.

To indlæg giver perspektiver på udfordringerne
Arkitekt Ida Grubb blev ansat i Sundhedsstyrelsen 1972 og har siden da beskæftiget sig med de danske sygehuse og sygehusbyggerier; først i Sundhedsstyrelsen og siden hos AKF.

Hun vil i sit indlæg tage udgangspunkt i et historisk perspektiv, der vil pege på nogle af de problematikker, som vi sikkert også vil møde denne gang. Det er fx eksempler på facetter, som man ikke kunne have forudset, men som ændrede vilkårene for sygehusbyggerierne. Samtidig vil hun pege på et par af de største udfordringer, som hun mener de involverede parter i de mange sygehusbyggerier skal forholde sig til.

Efterfølgende får vi et indlæg af Specialkonsulent Lars Jørgen Andersen, Region Syddanmark, der som bygherre er godt i gang med at føre regionens planer ud i livet.

Han vil tage udgangspunkt i deres konkrete opgave og pege på, hvad de mener er de største udfordringer – fx at håndtere og styre risici. Endvidere vil han åbne op for, hvorledes de i Region Syddanmark har tænkt sig at løse denne opgave.

Diskussioner skal give yderligere perspektiver
Vi giver efterfølgende god tid til at mødets øvrige deltagere kan komme til orde – både ved små sidemandssamtaler, i mindre grupper og i plenum. Her er målet at pege på yderligere perspektiver – risici, som skal håndteres eller muligheder, der skal forfølges. Det kunne fx være at se på, hvad opgaven bliver, hvis den skal bredes ud og gøres til genstand for noget større og mere; fx et afsæt for et dansk eksporteventyr.

Afsluttende networking
Den formelle del afrundes kl. 17.00, hvor der vil være plads til networking og yderligere diskussioner under mere uformelle rammer.

PRAKTISK
NetværksForum #3: Fremtidens Sygehuse
29. marts 2011 kl. 14-17
Sted: Lokale KS54, CBS Kilen, Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg C

Oplægsholdere
Arkitekt Ida Grubb, tidligere ansat i Sundhedstyrelsen og hos AKF
Specialkonsulent Lars Jørgen Andersen, Region Syddanmark

Deltagelse er gratis.

Hvordan skal vi f� sat produktiviteten fri?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Det er ikke nogen ny debat. Og den er ingenlunde begrænset til Danmark. Alligevel er den virkelig aktuel – debatten om produktiviteten. Den 2. marts var emnet også genstand for netværkets opmærksomhed, da vi hos Rambøll i Ørestaden afholdt NetværksForum #2 om byggeriets produktivitet.

De første snakke om produktiviteten fandt allerede sted, da de første deltagere blev vist rundt i Rambølls nye hovedsæde – for mon ikke det hjælper produktiviteten på vej, når hele virksomheden bliver fysisk samlet og når indretningen af domicilet understøtter nutidens måde at arbejde sammen på? Det var i alle falde en af de indledende teser, der blev fremført og vist også blev ført bevis for på rundturen.

Procesvejen skal bane vej for øget produktivitet
Som dagens oplægsholder havde sekretariatsleder Gunde Odgaard fra BAT-kartellet en aktuel analyse og produktiviteten at støtte sig op ad. En analyse, der som udgangspunkt har valgt procesvejen – og ikke produktvejen som afsæt for en øget produktivitet.

Derfor lagde Gunde Odgaard også vægt på, at det handler om at gøre det bedst (og derved mest produktivt) på den konkrete byggeplads og i den konkrete proces.

- Det handler om at lære af industriens ”fejl-kultur” og serviceindustriens fokusering på processer. Desuden er det vigtigt, at vi i højere grad tænker produktivitet som kvalitet i stedet for et udtryk for hastighed, forklarede Gunde Odgaard.

I det tempofyldte oplæg, der også kastede nogle anekdoter af sig, var der også et par opfordringer om at tænke nyt.

- Vi skal forsætte vores arbejde med at skabe sammenhæng og respekt for hinandens kompetencer. Blandt mine medlemmer, byggearbejderne, handler det fx om at få bajsere og akkord-holdere til at efteruddanne sig på tværs, så de får indsigt i hinandens kompetencer, forklarede han.

Samtidig kan denne indsigt være med til at bane vejen for at dræbe en ikke frugtbar ”samarbejdskultur”, der alt for ofte bygger på mistillid. Den skal man for alt i verden arbejde for at komme til livs.

- En anden måde at skabe forståelse og sammenhæng er ved at tænke i fx multisjak. Vi skal ikke være maskinstoppere, men derimod være med til at tænke nyt og bruge de muligheder, som overenskomsterne allerede giver, så vi også fremover har en betydningsfuld rolle at spille, sagde han.

Hvad skaber produktivitet?
Den efterfølgende diskussion var brudt op i to mindre dele, der på pædagogisk vis forsøgte at understøtte formålet med også at gøre diskussionen produktiv. I første runde tog deltagerne ved små sidemandsdiskussioner fat på spørgsmålet om, hvad der skaber produktivitet.

Her gav diskussionerne flere klare bud på, hvad der umiddelbart kan være med til at fremme den ønskede produktivitet. Nedenfor et kort opsummering af otte af de output, som deltagerne i den efterfølgende plenumopsamling fik talt sig frem til:

• En øget brug af akkord vil fremme produktiviteten, da der sker medarbejderinddragelse, der arbejdes med selvledelse og den viden, som de enkelte byggearbejdere har bliver mobiliseret.

• Et individuelt engagement eller individuelle ambitioner vil være med til at skabe produktivitet.

• Det vil fremme produktiviteten af gøre brug af innovative processer; fx når der er knappe ressourcer til at løse et stort problem.

• Ønsket om større indtjening kan fremme produktiviteten. Det kan fx gøre, at man sætter ind overfor at mindske spild eller øge kundetilfredsheden.

• Ny teknologi – også nye organiserings- og ledelsesformer kan fremme produktiviteten.

• Det at have en brændende platform kan virke fremmende.

• En indbygget virketrang hos den enkelte eller i en virksomhed.

• Efterhånden som vi bliver mere erfarne øges produktiviteten.

Hvad bremser produktiviteten?
En kort pause senere og vi tog fat på de store udfordringer; for hvad er det så der bremser op for denne produktivitet, som den første runde ellers pegede på? Hvad er det vi skal blive klogere på, for at kunne sætte produktiviteten fri? ”Virkeligheden”, var der en der jokede. Måske der var noget om spøgen, for et af de punkter, der blev nævnt som fremmende for produktiviteten blev også nævnt som en af stopklodserne:

• Akkord, da der ikke er med til at skabe sammenhæng – tværtimod.

• Byggeriets fokusering på omkostninger.

• Mangel på strategisk udvikling – fragmenteringen er udpræget i byggeriet.

• Der er en hang til unikke projekter – i modsætning til standardisering.

• Lovgivningen understøtter ikke produktiviteten – tjek fx bare ydelsesbeskrivelsen.

• Organisationsstrukturen i byggeriets virksomheder har en bremsende effekt.

• Det er svært ved at skabe forandringer i byggeriet.

• Mistillid og mangel på respekt for hinanden og hinandens kompetencer.

• Der er for meget styring – og for lidt ledelse.

• Vi arbejder med en køberstyret model, hvor man lærer at klare sig selv og dermod også har et incitament til at suboptimere.

• For ringe opsamling – læringen bliver lokal og personbåren. Derfor er det meget svært at skabe nye erfaringer på et overordnet niveau, der ellers vil kunne bidrage til at forandre byggeriet.

• De mange risici er problematiske og hæmmer produktiviteten.

• Det forholdsvis store sving i ledighed og aktivitet.

• At man i byggeriet generelt set retter skyld – ikke fejl.

Hvordan gør vi den videre diskussion om byggeriets produktivitet produktiv?
Mødet fik dog en opløftende og positiv udgang, da flere deltagere pegede fremad – ”er vi nu så dårlige i byggeriet?”, spurgte de. Det blev der lejlighed til at få vendt over et glas vin og afslutningen på seancen fik professor Kristian Kreiner til at sætte sig ved tastaturet og forfatte dette indlæg.

Hvordan g�r vi diskussionen om byggeriets produktivitet produktiv?

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Det er på mange måder med byggeriets produktivitet, som det er med vejret: vi taler rigtig meget om det, men ingen gør tilsyneladende noget ved det. Uden at ville tale alle problemer væk, så kunne grunden til, at ingen gør noget ved det, være den simple, at der ikke rigtig er noget at gøre ved det!

Det er naturligvis ikke rigtigt, at ingen gør noget! Det er blot det, at alt det der bliver gjort for at forbedre produktiviteten, ikke viser sig i målingerne af sektorens produktivitet. Det kan skyldes to ting: enten at det der gøres, ingen effekt har på produktiviteten, eller at det man måler, ikke afspejler de forbedringer, som indsatserne faktisk skaber. Meget sandsynligt har begge forklaringer nogen ret.

Men måske skulle man prøve noget andet for at finde en vej frem. Produktivitet består både af en værdi-side og en omkostnings-side. Måske har vi fokuseret for lidt på de værdier, som skabes af byggeriet, og for meget på de omkostninger, som er nødvendige for at skabe disse værdier.

Står det nu så ringe til?
Jeg læste en norsk artikel, som var en reaktion på, at Norge var havnet langt nede på en rangliste over innovative lande. Artiklen spurgte, om Norge virkelig var så dårlige til innovation. Det stred imod deres egen opfattelse, og hvis man ser sig omkring i landet, strider det formentlig også imod al sund fornuft. Sandheden er, at man ikke er dårlig til innovation, bare fordi man havner langt nede på en rangliste. Selv hvis målingerne siger noget reelt om innovation, hvilket mange stiller spørgsmålstegn ved, så bygger de på relative betragtninger. I absolutte termer kan man være vældig god til innovation, uden nødvendigvis at havne øverst på ranglisten, hvis andre blot er marginalt bedre, eller hvis andre tilskrives æren for innovationerne.

På samme måde er det faktisk muligt, at byggeriet er vældig produktivt, men ikke helt så produktivt som andre sektorer. Fordi vi er så integreret en økonomi, så er byggeriets produktivitet ikke uafhængig af andres sektorers produktivitet. Derfor er sammenligningen ikke alene et resultat af de relative præstationer, men også af sektorernes relativ magt og placering i de økonomiske netværker. Der et væsentligt element af politik, tradition, opgørelsesmæssig teknik og begrebsmæssig uklarhed i statistikkens fordeling af den samlede værdiskabelse ud på de enkelte sektorer.

Udgangspunktet: værdiskabelse
Det kunne måske være en god øvelse at se sig omkring i samfundet og se, hvor meget værdi byggeriet skaber. Jeg kommer ingen steder i verden, hvor kvaliteten af et byggede miljø er højere end i Danmark. Ingen steder er boligstandarden og arbejdspladsstandarden bedre. Selv det vi betragter som dårligt byggeri, er dårligt på et meget højt kvalitetsniveau. Så ringe kan det da ikke stå til!

Men det bliver det, når det fordelingsmæssige aspekt medtænkes. Det fordelingsmæssige aspekt kan illustreres med, at de boliger, som byggeriet producerede op gennem 00’erne, blev solgt for mange gange den pris, som det koster at producerer dem. I den samme periode fik ejendomsmægleren et væsentligt højere honorar for at sælge boligerne, end arkitekterne fik for at tegne dem – selv i den periode, hvor boligerne nærmest solgte sig selv.

Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det ikke sikkert, at det giver mening at angribe en enkelt sektors produktivitet som et isoleret fænomen. Det vil nemlig tvinge os til at opfatte produktivitet som omkostningsrationalisering. Det er ikke uden interesse, hvor meget det koster at producer tingene, og om det kan gøres billigere, mere effektivt og med mindre spild. Men det fordrer, at det man sparer på omkostningerne ved at producere, ikke afsætter sig i værdien af det, man har produceret. Det er formentlig derfor, at ikke alting bliver produceret på fabrikker. Det koster mindre at producere, men dets værdi på markedet er endnu meget mindre.

Sådan er det måske bare!
Måske er byggeriets produktivitetsproblemer en afspejling af, hvor sektoren befinder sig i det økonomiske netværk. I den aktuelle økonomiske epoke får forlæggeren højere aflønning end forfatteren, distributøren af musik højere aflønning end musikeren, rektoren højere aflønning end professoren, og sælgeren (eller ejeren) af byggeri højere aflønning end dem, der har produceret det. Måske skal det være sådan – måske skal det ikke være sådan. Men det er muligt, at der ikke er noget at gøre ved det – ligesom med vejret.

Hvorfor deltage p� "Byggeriets H�jskole"?

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Professor Kristian Kreiner har sammen med professor Jan Mouritsen ansvaret for at designe indholdet af "Byggeriets Højskole", når først deltagerne er kommet med deres input. Her fortæller han, hvad deltagerne kan forvente at et ophold på "Byggeriets Højskole".

Hvad kan praktikerne få ud af at deltage på Byggeriets Højskole med jer forskere?
I vores forskning af ledelse i byggeriet tager vi udgangspunkt i det, alle går rundt og siger, nemlig at byggeri er en kompleks proces fuld af usikkerhed og uklarhed. Men i modsætning til de fleste, tager vi denne beskrivelse alvorlig – som et grundvilkår for ledelse, og ikke som udtryk for, at nogen har undladt at gøre processen rationel og gennemskuelig. Fordi vi tager udgangspunkt i det, som faktisk foregår i byggeriet, og ikke i det, som nogen måtte ønske sig, har vi større sandsynlighed for at være relevante for praksis. Men vi indser også, at det at være relevant ikke nødvendigvis betyder, at man også gør det nemmere at være praktiker og derfor giver vi os god tid til diskussioner og refleksioner, når vi er på højskoleophold.

Hvad kan man forvente at få med sig derfra?
- ”To know better, is to see better”, er der nogle, der siger. Det er sådan, vi håber, at vores ophold vil fungere: at den sætter praktikere i stand til at se flere aspekter og nuancer i deres egen og andres praksis i byggeriet. Vi vil gerne inspirere byggeriets ledere til at se andre måder at lede på, og til at se muligheder for at gribe ind andre steder end der, hvor man styrer i dag. Om de faktisk skifter praksis, er ikke afgørende – det afgørende er at indse, at der er et valg. For hvis ledelse handler om at træffe valg, så siger vi, at god ledelse handler om at sikre, at man har noget godt at vælge imellem. Derfor er gensidig inspiration det output, vi stræber efter. Målelige resultater er det op til deltagerne at skabe bagefter, når og hvis de får et nyt syn på deres egen og andres praksis. Og dette gælder alle deltagere - både praktikerne og forskerne.

Hvorfor vil du med p� byggeriets h�jskole? #1

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Den første vi har spurgt er projektleder Cecilie Therese Hansen fra Novozymes, der også deltog i 2009 i centrets "døgn i forskningens elfenbenstårn".

Hvad er det fra det første højskoleophold, der får dig til at ville deltage igen?
Når jeg gerne vil på højskole igen er det fordi jeg synes at det rummer høj faglighed, og samtidig er en mulighed for at trække stikket ud. Jeg oplevede en særlig stemning og engagement fra deltagerne. Det var inspirerende, og jeg fik hørt andre vinkler på hvordan vi forstår byggeri, hvilket udvider mine muligheder for at lykkes i hverdagens praksis.

Hvad forventer du at få med hjem denne gang?
Jeg forventer i år at få lejlighed til at zoome ud og få et helikopterblik, at blive inspireret, at le sammen (som sidst) og få ny energi med hjem.

Opsamling: Hvad skal byggeriet leve af? Og kan Danmark leve af byggeriet?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Ovenstående spørgsmål blev stillet, da godt 45 deltagere i Netværket Ledelse i byggeriet mødtes til NetværksForum i sidste uge. Op til arrangementet havde vi peget på nogle af de sammenhænge, hvor man tidligere har beskæftiget sig med fremtiden og som indledning til dagen havde desuden bedt to deltagere i Netværket om at bidrage med perspektiver, der kunne sætte tankerne i gang.

Scenarier for fremtiden giver handlemuligheder nu
Direktør COO Henrik Mielke fra Enemærke og Petersen byggede sit indlæg på scenarier for fremtiden, som Institut for Fremtidsforskning har lavet. Med baggrund i dette pegede han på fire områder, hvor byggeriet (måske) skal flytte sig hen, for at sikre sin fremtid. 1) En retning, der peger mod mere bæredygtigt byggeri. 2) Mod at udvikle produkter og ydelser, der gør at man kan yde en total service (som fx ydelsen ”bygningsvedligehold”, som Enemærke og Petersen selv har udviklet til bygherrer, der ønsker at outsource dette). 3) At man skaber processer, der kan være med til at fortælle en historie. 4) Og at man gør sig i stand til at skabe unikke projekter for kunderne.

En sådan fremtid kræver ændringer, og Henrik Mielke pegede afslutningsvis på nogle interessante spørgsmål, der kunne bidrage til, at vi kom tættere på disse udfordringer: Hvilke kompetencer kræver det af byggeriets virksomheder og medarbejdere, hvis vi skal i den retning? Hvordan udvikler vores syn på et tema som værdiskabelsen sig? Og hvordan vil vores forhold til fx fleksibilitet ændre sig?

Innovation og effektivitet går hånd-i-hånd
Udviklingsdirektør Bente Andersen fra COWI spolede nogle år tilbage, for at finde sit udgangspunkt: Magelige virksomheder og medarbejdere. Telefonen der konstant ringede med bygherrer der bestilte nye opgaver. Lønstigninger og flere personalegoder. Og så pludselig en krise. Torden, lyn og regnskyl.

Den bratte opvågning, som krisen medførte, stiller på kvalificeret vis spørgsmål ved vores effektivitet og innovationskraft. Og Bente Andersen pointerede, at begge emner er vigtige at få med, når man skal skærpe sig til fremtiden. En opgave for både rådgivere, entreprenører og leverandører.

Efterfølgende gav hun seks bud på, hvordan denne opgave kan løses: 1) Få udviklingsperspektivet indarbejdet i de konkrete projekter, for herigennem vise, at det er vigtigt. 2) Fokusere på integreret samarbejde med byggeriets andre parter (her har man fx hos COWI arbejdet med at højne forståelsen af den kreative designfase, hvilket har ført til en intern uddannelse af såkaldte ”konceptingeniører”). 3) Arbejde med incitamenter og risikodeling på en anden måde, så de i højere grad understøtter idéen om at bringe folk med forskellig viden sammen. 4) At fokusere på alternative udbudsformer. 5) At udnytte og gøre det til at særkende, at vi i Danmark er udstyret med en holistisk tankegang, når vi løser opgaver i udlandet (føre til øget eksport). 6) Gennemføre projekter med ”kniven for struben”, da processer, der tvinger os til at gøre tingene på en anden måde end vi plejer, har det med at indfange både det innovative og det effektive element.

Gruppediskussion gav vigtige spørgsmål
I grupperne handlede det ikke om at finde og formulere generelle løsninger på fremtidens udfordringer, men på at formulere de generelle spørgsmål, der i de konkrete situationer er vigtige at tage under behandling, når vi gerne vil skærpe os til fremtidens marked. Nedenfor er den efterfølgende plenumdebats spørgsmål oplistet. Spørgsmål, der forhåbentlig gav (og fortsat vil give) stof til eftertanke og samtidig skabe grobund for dialog på tværs af netværkets deltagere:

• Er den nuværende branchestruktur hensigtsmæssig i forhold til fremtidens udfordringer? Er den gearet til den innovation og udvikling, som er nødvendig?

• Hvordan kan vi skabe en bedre start på projektløsningerne end den, hvor opgaverne skal løses af en række løst koblede virksomheder, med hver deres dagsordener? Hvorfor er der ingen (af de toneangivende) virksomheder i dansk byggeri, der er gået sammen om at favne arkitekter, ingeniører og entreprenører under samme økonomiske hat?

• Hvordan får vi forretningskompetencer og andre fagligheder ind i byggeriet? Hvordan vil det fx gå, hvis vi havde folk involveret, der ikke anede noget som helst om byggeri?

• Har den operationelle ledelse i danske byggevirksomheder den rette faglige profil? Hvad er det for kompetencer, der er kritiske at have plads til i organisationerne? Hvad er det man skal kunne, for at få byggeriets processer til at virke?

• De nuværende virksomheder (ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrerådgivere) dækker ikke alle tomrum – alle behov – for fremtidens byggeri. Hvilke typer af virksomheder/fagligheder mangler vi? Og hvordan sikrer vi, at de bliver skabt?

• Hvordan sikrer vi, at viden på tværs af sektorer bringes i spil i de konkrete projekter? Hvordan understøtter vi forskningen og sørger for, at den viden, der kommer ud af forskningen også bliver parret med praksis?

• Hvordan kan vi differentiere os fra den måde man udvikler byggeriet i andre lande?

• Hvad skal vi gøre, for at kunne opbygge tillidsfulde og meningsfulde relationer til hinanden i byggeriet?

• Hvordan ændrer vi på markedet, så det understøtter en anden virkelighed end den, der udelukkende bygger på enkeltprojekter?

• Hvordan kan vi tænke den menneskelige dimension ind i vores arbejde? Altså hvordan bliver fx den risiko, som vi tager i forhold til arbejdsmiljø og sundhed, vægtet ligeså højt som den økonomiske risiko?

• Hvordan er individets interesse i forhold til virksomhedens interesse?

P� jagt efter de tankev�kkende sp�rgsm�l

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Noget af den konstruktive feedback vi har fået efter vores første NetværksForum har handlet om, hvorfor vi i særligt grad fokuserede på spørgsmålene.

Vi gør det, fordi Netværket er et mødested mellem mange mennesker, professioner og erfaringer. Det er også et mødested for forskning og praksis. Det er denne mangfoldighed, der skal dyrkes og udnyttes. Det er opgaven at gøre forskelligheden til en styrke, ikke en forhindring for at lære af hinanden.

Men det er måske også vigtigt at finde ud af, hvori forskelligheden består. Man kan ikke fortænke en praktiker i at efterspørge løsninger. Omvendt er forskere optaget af at finde ud af, hvorfor det er svært at få ting til at fungere i praksis - hvorfor der måske ikke findes gode og generelle løsninger på de problemer, man slås med i praksis.

Måske er det frugtbare mødested mellem disse to tilgange SPØRGSMÅLET mere end det er svarene. Måske er et af byggeriets problemer ligefrem, at vi søger avancerede svar på ret primitive spørgsmål. Måske skulle vi satse på - i fællesskab og i dialog - at stille nogle mere avancerede og komplicerede spørgsmål, og så leve med, at svarene må udvikles i den konkrete situation og kontekst og derfor af nogle vil blive antaget for at være primitive svar.

Hvor skal v�ksten komme fra?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Når vi i Netværket Ledelse i byggeriet fokuserer på byggeriets fremtid og spørger, hvad byggeriet skal leve af, er vi inspireret af en aktuel dagsorden, der også omfatter byggeriet: I Regerings Vækstforum handler det nemlig om at udvikle konkrete anbefalinger til, hvad der fremover skal sikre Danmarks vækst og dermed også velfærd.

Adm. direktør og partner Mette Kynne Frandsen fra Henning Larsen Architects er medlem af Regerings Vækstforum. Hun fortæller her om de førte diskussioner set i relation til byggeriets udfordringer.

Som deltager i Regerings Vækstforum har du indsigt i, hvad der tales om, når vi taler det overordnede perspektiv – Danmark samfundsøkonomi. Spiller byggeriet nogen rolle i denne diskussion?

I Vækstforum forholder vi os primært til produktivitet i de forskellige brancher og til innovationsevne. I vækstforum repræsenterer jeg en mellemstor kreativ virksomhed fra byggeriet. Når vi til vores møder har talt om forhindringer eller barrierer for udvikling, så er der mange, som er særdeles relevante for byggeriet – men som bliver diskuteret, fordi de er relevante på tværs af mange af de forskellige brancher.

Det er for eksempel diskussioner om digitalisering. Her har vi belyst mulighederne for, hvordan en udvikling af IT og digitale strukturer skal tænkes ind i forhold til at effektivisere, hvilket er særdeles relevant i forhold til den fortløbende diskussion om at skabe et effektivitet byggeri. I den forbindelse har vi også talt om produktiviteten i Danmark, og her er byggeriet også under skud. Der er fokus på at øget konkurrence er et instrument – og øget åbenhed for at øge produktiviteten.

Endelig er der tråde fra vores diskussioner, der kunne pege på et relevant emne for byggeriet. Det handler om myndighedsbehandlingen, hvor vi har talt om, at der skulle fokuseres på at omlægge og effektivisere sagsgangene. En relation, som der tales om i mange brancher, men som også er særdeles relevant i forhold til behandling af byggesager.

I vækstforum har I beskæftiget jer med spørgsmålet om, hvad vi skal leve af om 20 år. Hvordan fungerer den øvelse og hvad kommer der ud af den?

Vi har talt rigtigt meget om formen. Vækstforum er et organ, hvor politikere, erhvervsfolk og faglige organisationer har bidraget, og processen har været rigtig god og præget af engagement fra alle parter. Men produktet af arbejdet i et fælles dokument er svært med så bred og stor en forsamling – men det har vi også fundet en form for. Ud fra vores diskussioner har vi stillet en diagnose – udpeget ti udfordringer og arbejder nu på en række anbefalinger af tiltag og ideer, som vi i vækstforum mener skal gennemføres. En ting er så at komme med anbefalinger, en anden er at gennemføre dem. Det er op til politikerne.

Kan du nævne to anbefalinger, som har indvirkning på byggeriet?

Vi skal have øget produktiviteten og øget vores eksport. Det skal vi gøre, ved at virksomhederne skal ud og have fat i vækstmarkederne. Danmarks problem er, at der er ubalance mellem indtægter og udgifter – mellem eksport og import – og den eneste måde at løse det på, er ved at øge eksporten.

Samtidig sker der det, at Danmarks store virksomheder rykker arbejdspladser ud af landet. Det gør ikke udfordringen mindre. Men det betyder så også, at de små og mellemstore virksomheder skal bidrage til at skabe noget, der kan føre til eksport.

Det gælder så også for byggeriets virksomheder?

Det gælder også inden for byggeriet, og jeg ser faktisk gode muligheder for dette. Samtidig er der et stort incitament til at bevæge sig ud på det internationale marked. For det at eksportere gør, at vi bliver skarpere på, hvordan vi effektiviserer.

Hvordan bliver virksomhederne skarpere af at eksportere?

Jeg kan give et konkret eksempel. Når vi som arkitekter skal levere et produkt, en ydelse, uden for Danmark, skal vi skærpe vores ydelse, da vi ikke kan levere det hele. Det gør, at vi bliver bedre til at gøre netop det, som vi er rigtig gode til og derved er vores eksport med til at skærpe og effektivisere vores ydelser – også dem vi sælger herhjemme.
Så det påvirker vores arbejde i Danmark, og det bidrager desuden til, at vi i samarbejdet med byggeriets øvrige parter, bliver skarpere på hvad vi hver især yder.

Hvad er det for ydelser, som vi kan eksportere?

Det er viden, som vi kan omsætte i praksis. Det kan fx være i forhold til byggeriets komplekse processer, men det kan også være inden for særlige felter, hvor vi har en særlig ekspertise.

Vi har hos Henning Larsen budt ind på flere større kulturbyggerier i udlandet, hvor vi bidrager med vores særlige ekspertise og så samtidig er tovholder på hele processen og samarbejder med lokale virksomheder.

Er der andet, som du kan tage med fra vækstforums diskussioner om fremtiden?
Det giver rigtig mange tanker om, hvordan man gør sig på det internationale marked – både i forhold til at bidrage til vækst i Danmark. Men det giver også noget i forhold til de opgaver og udfordringer vi har hos Henning Larsen Architects. Hvis vi ikke kan bevæge os på det globale marked og finde vores marked der, så har vores forretning ikke særlig mange vækstmuligheder. Så det giver altså også tanker til vores forretning lige nu, når man bliver tvunget til at kigge ud i fremtiden. Især tanker og idéer til, hvordan vi skal skærpe vores forretning på markedet.

Endelig er det slående, når man sidder sammen med erhvervsledere fra andre brancher, at vi i byggeriet ikke er gode nok til at opsamle viden og erfaringer fra tidligere projekter, lære af dem og bruge dem til at styrke vores fremadrettede forretning. Det er en udfordring, som vi bør beskæftige os mere med i byggeriet.

Magasinet Bensp�nd er udkommet

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Magasinet Benspænd indeholder tankevækkende perspektiver på processer og samarbejde i byggeriet. De kommer til udtryk i ni interviews med nogle af de forskere, der bidrager med nye indsigter i forhold til byggeriets praksis. I artiklerne giver forskerne deres perspektiver på udvalgte temaer og gør opmærksom på nogle af de problematikker som byggeriets dagligdag er præget af.

De ni temaer, der behandles i magasinet er: Planlægning, koordination, budgetter, læring, dømmekraft, samarbejde, social praksis, konflikter og lean.

Magasinet knytter sig til Læringsspillet Benspænd - et resultat af udviklingsinitiativet RENOVERING 2010, der er et part- nerskab mellem Grundejernes Investeringsfond (GI) og Realdania. De perspektiver, der tages under behandling i magasinet, har både været behandlet forskningsmæssigt på Center for ledelse i byggeriet, men har samtidig været omdrejningspunkter for læringsspillets tilgang til en byggeproces.

Perspektiv #3 - Arkitektbranchens fremtid til debat

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Frem til årets første NetværksForum 26. januar 2011 vil vi præsentere nogle perspektiver til diskussionen om byggeriets fremtid.

Et aktuel debat med reference til fremtidens byggeri tages for tiden med baggrund i Mandag Morgens rapport og debatoplæg ”Fremtidens Arkitektbranche”, som er udarbejdet i anledning af Danske Ark’s 50 års jubilæum. Her giver man et bud på, hvordan fremtiden ser ud for den danske arkitektbranche. Baggrunden for debatoplægget er vigtigt, da "arkitektbranchen er presset fra mange sider. Presset af en samfundsøkonomi i opbrud, af konjunkturel modvind, af nye krav og forventninger og af skærpet konkurrence" (mm.dk).

Første indlæg i denne debat kom fra PhD Marianne Stang Våland & professor Kristian Kreiner, der blandt andet kommenterer den måde, hvorpå man har taget fremtidsudsigterne under behandling.

Samlet bliver det tll et tredje perspektiv i relation til Netværkets diskussion om byggeriets udfordringer - nu og i fremtiden.

Perspektiv #2 - Byggeri med mening - vision for 2020

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

I 2005 inviterede Erhvervs- og Byggestyrelsen 20 ledere fra byggeriet og tilgrænsende erhverv til at formulere en samlet vision for fremtidens byggeri.

Det blev til "Byggeri med mening", der skulle sætte en ny samlet dagsorden for byggeriet. De konkrete ambitioner for 2020 blev præsenteret sammen med bud på de udfordringer, der skulle tages hånd om, hvis ambitionerne skulle opfyldes.

Perspektiv #1 - Problematikker for fremtiden

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Frem til årets første NetværksForum 26. januar 2011 vil vi præsentere nogle perspektiver til diskussionen om byggeriets fremtid.

Det første perspektiv stammer fra afslutningsseminaret for Center for ledelse i byggeriet, der blev holdt i juni 2010, hvor Kristian Kreiner præsenterede sit og Jan Mouritsens top tre over udfordringer, som de mente lederne i byggeriet burde bekymre sig om i den nærmeste fremtid.

Se filmen med oplægget til Problematikker i byggeriet

Seminar: Hvordan f�r vi det rigtige for pengene?

Byggesocietetet & DAC — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Byggesocietetets Sundhedsudvalg inviterer til fyraftensmøde 3. februar kl. 15.30 - 17.30 hos DAC, hvor udbudsstrategiens betydning for skabelsen af fremtidens innovative hospitaler kommer på dagsordenen. Et emne som ganske sikkert er interessant for flere af netværkets deltagere.

Der er tilmeldingsfrist 31. januar 2011.

Har arkitektbranchen en fremtid?

Marianne Stang V�land & Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Tilværelsen er fuld af paradokser. Et aktuelt eksempel er Mandag Morgens rapport ”Fremtidens Arkitektbranche”, som er udarbejdet i anledning af Danske Ark’s 50 års jubilæum. Rapporten hævder at være et oplæg til debat, men den lukker debatten ved hurtigt at definere, hvad arkitektvirksomhederne skal gøre.

Rapporten hævder at handle om arkitektvirksomhedernes fremtid, men referencen er helt almindelige virksomheder, og derfor opfordrer den tilsyneladende til, at man skal være mindre arkitekt i fremtidens arkitektvirksomhed. Endelig har rapporten arkitekternes branche som sit annoncerede fokus, men den fortæller os ikke med ét ord, hvilken rolle denne branche har at spille i dag og i fremtiden – ud over at den består af en hob af enkeltstående arkitektvirksomheder i indbyrdes kappestrid om opgaver og berømmelse. Man kunne mene, at arkitekterne fortjener en bedre nutid end sådanne flade forestillinger om fremtiden!

Rapportens løsninger er forudsigelige. De udgør en slags standardløsninger, som konstant er på udkig efter problemer, som de kan blive løsningen på. Som i så mange andre konsulentrapporter handler det også i denne om at tæmme virkelighedens kompleksitet ved at se ind i fremtiden og vælge en lige vej dertil. Derfor skal man ”tænde det lange lys”, specialisere sig på særlige områder og udvikle sig fra ”miniputfodbold”-stadiet gennem strategisk markedsanalyse. Men når man tænder det lange lys, er der intet andet at se end fremtidens tomme horisonter. Hele samfundet stirrer og stirrer efter noget at leve af i fremtiden, men der er ikke noget at se, fordi fremtiden ikke eksisterer endnu. Den er jo ikke andet end ideer, og ideer opstår ikke, fordi vi stirrer, eller fordi nogle tænder lyset for os. Ideer opstår, når der går et lys op for os selv – et lys, der kan motivere, inspirere og skabe mening i det, vi forsøger at gøre og opnå i dag. Fremtiden er en effekt af ting, vi gør i dag, og hvis vi bare tager historien en smule alvorligt, vil vi hurtigt indse, at alt det vi skal leve af i fremtiden er overraskende og ikke-intenderede effekter af det, vi gør i dag. Hverken samfundet eller arkitektbranchen har brug for, at nogen få skal tænke for de mange og definere fremtiden for dem. Arkitektvirksomhederne har næppe brug for sandsigersker forklædt som konsulenter. Mon ikke der i stedet er brug for kreative og gode arkitekter, der kan skabe forudsætningerne for, at branchen vil få en fremtid?

Troen på at vi med ”det lange lys” tændt vil se fremtiden tydeligere, er ligeså ideologisk som troen på specialisering. Man skal skille sig ud fra mængden i bygherrernes øjne, hvis man skal klare sig i konkurrence. ”Derfor virker det oplagt, at arkitektvirksomhederne i højere grad fokuserer og specialiserer sig på en smallere portefølje af ydelser for at få en klarere profil og en spidsere kompetence i markedet,” fremhæver rapporten på side 5 – for straks derefter at citere arkitekternes dyrekøbte erfaringer med en sådan strategi i et svingende marked. At der er erfaring for, ”at det kan være giftigt at specialisere sig” (side 5), gør nemlig ikke indtryk; det er fortsat den smallere portefølje, der er vejen frem. Anbefalingen er paradoksal, for mon ikke den ville føre til, at arkitektvirksomhederne fortsatte med at spille miniputfodbold, nu bare med en meget mindre bold inden for energirenovering, sygehusbyggeri, bygherrerådgivning, osv. Specialisering muliggør effektivisering, men øger sårbarheden. At gøre sig god til én ting, medfører risikoen for, at man bliver overflødig, fordi der ikke længere er brug for det, man gjorde sig god til. Robusthed er en alternativ strategi til effektivisering. Og vejen til robusthed er ikke specialisering, men professionalisering. Det er kompetencer, som kan gøres nyttige til mange ting, ikke til blot én ting. At udvikle arkitekternes kompetencer, så de i højere grad kan lægges i forlængelse af andres kompetencer i samfundet og i markedet, ville lyde mere som en relevant strategi i det aktuelle vidensamfund, i modsætning til industrisamfundets fokus på effektivitet og specialisering. Og hvis man et kort øjeblik kigger tilbage på det, som traditionelt set har kendetegnet arkitektfaglige kompetencer, kunne man måske også foreslå arkitekterne at se sig tilbage for at finde ud af, hvem de kunne ønske sig at være i fremtiden.

Måske er specialisering den luksus, man kan tillade sig, når man allerede har opnået succes, og ikke selve vejen til succes. Måske er det vigtigt for arkitektvirksomheder at blive kendt, men skadeligt for dem at være kendt for noget særligt. Måske er opgaven ikke at ”normalisere” arkitektvirksomhederne ved at gøre dem mindre arkitektagtige i fremtiden, men at udforske og udfolde, hvad der skal til for at praktisere og overleve som arkitekt i det moderne byggeri og samfund. Måske er det endda arkitekterne, der skal lære andre, hvordan en virksomhed ser ud og skal ledes, når opgaverne er kreative, og vilkårene er komplekse, usikre og uklare.

Mandag morgener er ofte noget, der bare skal overstås. Resten af tiden kan man så bruge på at diskutere nogle mere spændende spørgsmål, og engagere sig selv og hinanden i mere inspirerende debatter. Udgangspunktet kunne være, at der har været plads til, og brug for, arkitekter gennem årtusinder, og det skal der nok være også fremover. Eksistentiel angst er et dårligt udgangspunkt for at tænke både praktisk og strategisk. En sådan historisk begrundet tro på fremtiden kunne legitimere en udforskning af, hvordan det var muligt at udnytte arkitekternes professionelle kompetencer i dagens samfund. Denne udforskning kunne fx tage udgangspunkt i, at arkitektur i en vis forstand handler om at knytte ting sammen, som ikke passer sammen. Behovet for at gøre dette på intelligente og kreative måder bliver mere og mere akut i samfundet og i byggeriet. Antallet af videndomæner og interessenter eksploderer, og i det moderne dynamiske netværkssamfund er netop evnen til at skabe sammenhænge, hvor ingen andre ser den, en kreativ kompetence, som mange betragter som essentiel for værdiskabelsen i samfundet. Det kunne derfor være en strategisk opgave for arkitektbranchen at udforske, hvordan man kan videreudvikle og nyttiggøre kompetencen til at skabe nye sammenhænge mellem uvante og uventede elementer, fx nye typer af viden, nye typer af aktører og interessenter, og nye typer af hensyn og mål. Det er vigtigt at forstå, at dette er opgaven, ikke løsningen, for det står fortsat tilbage at finde ud af, hvad man skal gøre for at videreudvikle og nyttiggøre kompetencerne og dermed tage fat på opgaven. Denne opgave er kompleks, ligesom alle andre opgaver i byggeriet er det. Det karakteristiske ved en kompleks opgave er, at man bliver klogere på, hvad den rummer og indebærer, mens man forsøger at løse den. At undervurdere opgavernes kompleksitet er den dødssynd, som gør debatterne tomme og strategierne flade.

Knæk og bræk!

Intet kan g�res f�rdigt

Kristian Kreiner — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

En af de ti teser, som vi præsenterede på Center for ledelse i byggeriets Grand Finale, lyder: ”Intet kan gøres færdigt – og alting kan ændre sig!” Sådan er det, i det store såvel som i det små. Tag nu fx vores forsøg på at lægge en plan for netværksmøderne i foråret 2011. Vi tænkte os om; vi tog højde for de mange kalendere og arrangementer, som vi kendte til; vi forsøgte at finde et let kommunikerbart, operationelt princip, nemlig ”sidste tirsdag i hver måned”: God plan - færdigt arbejde!

Men nej. Ikke nogen god plan, fordi vi på den måde kom til at ekskludere folk, som vi gerne ville have med i netværket (alle dem, der ikke kan om tirsdagen), fordi vi blev gjort opmærksom på mange nye konkurrerende arrangementer, og fordi faciliteterne alligevel ikke var til rådighed. Derfor har planen været tilbage på tegnebrættet for at blive justeret og tilpasset.

Der er to indsigter, som man kan drage af denne formentlig genkendelige erfaring. For det første virker planen, men på en paradoksal måde: Planlægning gør os klogere, ikke så meget på, hvad vi skal gøre, og hvad der vil ske i fremtiden. Planlægning gør os klogere på, hvor kompliceret virkeligheden er, og hvorfor det er svært planlægge. Vores udmelding af en plan bragte nye aspekter og informationer til vores kendskab. Vores plan gjorde os opmærksom på betydningen af nye hændelser, som kuldkastede vores egne planer. For det andet er selv en så banal ting som at planlægge en møderække et halvt år frem en kompleks opgave. En kompleks opgave er pr. definition en opgave, som vi bliver klogere på, mens vi forsøger at løse den. En opgave, som man ikke kender omfanget og karakteren af, kan man ikke gøre færdig på forhånd. Når computersoftware sendes ud i beta-versioner, så er det netop for at opdage, hvad det er, man har overset, og som derfor kræver tilpasninger. I en kompleks verden findes planer formentlig kun i beta-versioner.

Intet kan gøres færdigt – og alting kan ændre sig! Bag denne tese lurer en dødssynd, nemlig at behandle komplekse opgaver, som om de var simple, og som om de kunne gøres færdige i et hug. Det gælder for banale såvel som for mere avancerede opgaver.

God jul og godt nytår!
Kristian Kreiner

Michael Christiansen efter 40 �r som bygherre

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Et oplæg fyldt med skarpe pointer og anledninger til videre debat. Det er hvad du har i vente, hvis du endnu ikke har set og hørt Michael Christiansens oplæg om udfordringer i de tidlige faser i praksis, som han holdt i Bygherreforeningen 23. november 2010 og som nu er online på Arkitektur TV.

Michael Christiansen har været bygherre på en række projekter fra fænglser over Øresundsbroen til Skuespilhuset i København og DR-Byen - og har været ansvarlig for en række skandaler. "Efter 40 år som bygherre, har man så fundet den rigtige løsning? Svaret er nej...".

Se ham give sit bud på den professionelle bygherres rolle, hvorfor Øresundsbroen ikke blev fordyret unødigt og hvordan man set med hans øjne skal med brugerinddragelsen. Og tag den efterfølgende debat på LinkedIn, hvor flere andre tråde om ledelse og byggeri er i gang.

Tak til Rune Huvendick Jensen fra DAC for at dele linket på netværkets facebookprofil!

Byggeri med kvalitet til tiden!

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Kender du som bygherre til frustrationen over, at dine leverandører ikke forstår, hvad det er du gerne vil have? Og er du som tilbudsgiver træt af, at bygherrerne ikke kan tydeliggøre, hvad deres behov er?

Så kom og oplev byggebranchens første samlede bud på, hvordan vi kan forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet ved at blive bedre til at finde hinanden i udbudssituationen.

Der sker tirsdag den 14. december 2010 kl. 14-17, hvor Værdiskabende Byggeproces lancerer vejledningerne "Kvalitet som Tildelingskriterium" og "Tidsplanredegørelse".

De n�ste m�der i netv�rket

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Vi springer december måned over, men fortsætter ellers med fysiske møder i netværket hver måned. Vi vil fremover starte møderne kl. 15.00, men lægger op til, at de forskellige værter kan få mulighed for at lave en relateret aktivitet som optakt til netværksmøderne.

De kommende møder i netværket er derfor:

Derudover vil vi gentage forskningscentrets succes med et højskoleophold i dagene 26-27. maj 2011.

Først i det nye år vil vi have program klart for de første to arrangementer; men emnerne er på plads og der er åbnet op for tilmelding allerede nu.

Har du forslag til fremtidige emner eller vil du lægge hus til netværksmøder, må du endelig byde ind med dit bidrag.

Debatten i gang

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

På LinkedIn er debatten efter åbningsarrangementet i gang. Her er udpluk fra de forskellige tråde, der pt. er i gang:

# Debat #
Kan man virkelig følge et byggeprojekt fra ide til drift? Eller er det bare ideologi?

# Debat #
Det hele handlede vel om ledelse - eller mangel på samme? Og at ledelse af komplicerede byggerier måske er for komplekse for byggefolk at lede? Er byggefolk, der er belastet af konkret, faglig viden og indsigt, de bedste til at stille de 'frække/naive' spørgsmål på de kritiske tidspunkter - og/eller tænker de for ofte, at dét og dét problem får vi nok løst hen ad vejen....?

# Debat #
Er der nogen der besidder den kompetence, der vil kunne orkestrere en så omfattende organisationsforandring - fra analog til digital og samtidig fusion af to kulturer - samtidig med en udvikling af et gennemarbejdet, forpligtende og konkretiseret byggeprogram? Hvis nu Nissen havde været i stand til at distribuere i stedet for at samle det hele hos sig selv, hvor skulle han så have henvendt sig for at få et passende format og de rigtige kompetencer til at gennemføre den proces?

# Debat #
Byggeriets produktivitet kan ikke ses alene - der er jo altid en årsag til hvorfor det ene eller det andet. Jeg har ikke opskriften - men vi kan kun opnå, hvad vi vil, hvis vi:
- Udpeger målet præcist
- analyserer vejen dertil
- udarbejder overslaget troværdigt
- træffer de rigtige beslutninger
- ... og konsekvent fører dem til dørs

Jeg er meget enig i indholdet af batkartellets pressemeddelelse - men er det nok? Er det muligt? - hvis ja, så gennemfør, hvad der er nødvendigt. I første omgang: koncentrer indsatsen på teknik og planlægning (inklusive sikkerhed) - inden for den givne økonomi - så må resten følge, hvis der bliver brug for det. Tager jeg måske fejl? Det må komme an på en prøve!

Emner p� bordet

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

I kølvandet på netværkets første arrangement forklarede vi, hvordan vi fremover vil lade netværkets deltagere være med til at definere både emne og form, når vi afholder de fysiske møder.

Til den uformelle dialog og på LinkedIn og Facebook har flere emner været drøftet, herunder byggeriets produktivitet samt udbud og konkurrencer i byggeriet.

Har du et godt forslag til hvilket emner og under hvilken form vi skal samles næste gang? Så må du meget gerne kontakte tovholder Søren Houen Schmidt.

Hvad er dit input efter vores f�rste arrangement?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Tak for et god indledning på Netværket Ledelse i byggeriet. Vi har fået god og konstruktiv respons – og en del idéer til fremtidige arrangementer.

De første indlæg har fundet vej til vores grupper i de virtuelle fora; men der er stadig plads til flere.

Derfor et spørgsmål til jer, der deltog i tirsdags: Hvilke tanker, har dagen sat i gang? Hvad ulmer stadig?

Svar på facebook, LinkedIn eller i en mail til tovholder Søren Houen Schmidt.

�bningsseminar: Hvad kan vi l�re af DR byggeriet?

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Hidtil har diskussionerne om DR byggeriet handlet om budgetoverskridelser, forsinkelser og placering af ansvar og skyld.

Det ændrer vi på til netværkets åbningsarrangement 30. november 2010, hvor vi i stedet har sat os for at lære noget af forløbet sammen med et par af projekts mest centrale personer - tidligere generaldirektør Christian Nissen og tidligere projektchef Knud Erik Busk. Sammen med dem søger vi blandt andet svar på disse spørgsmål: Hvordan leder og organiserer man byggerier af denne størrelse og kompleksitet? Hvordan medieres erfaringer og vurderinger, og hvordan ændrer succes og fiasko sig dynamisk undervejs?

Nu, hvor støvet har lagt sig, kan vi behandle dette perspektiv, der synes uhyre relevant og aktuelt lige netop nu, hvor vi i Danmark er i gang med flere store, nationale projeketer: Super-sygehuse i alle landets regioner, Metro i København og Femern Bælt forbindelsen, for at nævne nogle.

Ved åbningsarrangementet behandler vi emnet med udgangspunkt i to samtaler, hvor to af projektets mest centrale skikkelser vil deltage: I den første samtale vil tidligere generaldirektør i DR, Christian Nissen og professor Anker Brink Lund fra CBS tage fat om de kommunikationsmæssige perspektiver. Herefter vil tidligere projektchef i DR Byen, Knud Erik Busk, tage fat om de projektnære spørgsmål i en samtale med professor Kristian Kreiner fra CBS, tidligere centerleder for Center for ledelse i byggeriet.

Seminaret afsluttes med et glas vin eller vand samt mulighed for at fortsætte samtalerne i uformelle rammer.

Målet med arrangementet er, at deltagerne efterfølgende har fået større indsigt i byggeriers politiske og sociale virkelighed; i særlig grad kommunikationens rolle i formningen af denne virkelighed og i de ledelsesmæssige dilemmaer og strategier denne virkelighed afstedkommer/fordrer.

Dyrk netv�rket

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Den nye netværksorganisering signalerer, at alle tager ansvar for at bidrage til dialogen. Deltagelse er naturligvis frivillig, og den eneste belønning, der kunne motivere en sådan deltagelse, er det udbytte og den inspiration, man kan få af spændende og tankevækkende temaer og synspunkter. Den måde, hvorpå man kan motivere andre til at komme med sådanne bidrag, er at gøre det selv! Derfor har alle nu ansvaret for, at netværkets formål realiseres.

Netværksorganiseringen betyder derfor også, at vi fremover inddrager deltagerne meget mere aktivt i aktivitetsplanlægningen – både praktikerne og forskerne.

Vi vil også gerne etablere en udveksling med andre netværk, institutioner og organisationer, der arbejder med relationen mellem byggeri og ledelse og på den måde skabe endnu mere synergi i branchen.

Endelig vil vi gerne understøtte netværksdannelsen deltagerne imellem - derfor har vi oprettet grupper på både Facebook og LinkedIn, som vi opfordrer jer til at følge og deltage aktivt i; både ved at komme med indlæg, kommentere på hinandens indlæg og være behjælpelig med at invitere yderligere deltagere fra jeres respektive netværk.

Fotos fra "Constructions Matter"

S�ren Houen Schmidt — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Download fotos nedenfor; krediterring: "Foto: Anders Hviid, HVIIDPHOTOGRAPHY".

Foto 1:
Professor Kristian Kreiner åbnede Center for ledelse i byggeriets internationale forskningskonference.

Foto 2:
Der er 80 deltagere til årets konference, hvor 60 forksningsrapporter bliver præsenteret og diskuteret.

Foto 3:
Konferencen åbnede onsdag aften med en reception, hvor deltagerne fra de mange forskellige lande fik lejlighed til at mødes under uformelle forhold.

N�r vi taler om rum

Redaktionen — Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 +0100

Marianne Stang Våland forsvarede sin ph.d.-afhandling den 29. januar 2010 om brugerinddragelse mellem organisatoriske og arkitektoniske designprocesser.