For praktikere
På Center for ledelse i byggeriet er ambitionen blandt andet at skabe viden, der påvirker byggeriet til at se anderledes på dets praksis. På disse sider kan du læse mere om, hvordan du som praktiker kan drage nytte af vores arbejde.
Vi tilfører relevant viden
På Center for ledelse i byggeriet er vi meget ydmyge overfor den kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, som byggeriet i praksis må kæmpe med. Hver gang vi starter et projekt, bruger vi derfor tid på at forstå den specifikke praksis, inden vi begynder at kigge på mulige ændringer.
Det vi påstår er, at vi kan tilføre relevant viden til jer – praktikere. Vi undersøger byggeriet med en anden indgangsvinkel, og derfor har vi mulighed for at åbne jeres øjne med vores viden. På den måde kan I forhåbentlig blive klogere på jeres eget praksisfelt. Som regel er det nemlig ens egen forståelse af praksis, der blokerer for forbedringer, og præcis derfor er vi ikke blege for at påstå, at vi kan tilføre både jer og branchen noget af værdi, ved at tilbyde flere valg - både forståelsesmæssige og handlingsmæssige.
Vores forskningsbaserede viden skal ikke erstatte eller overflødiggøre byggeriets erfaringsbaserede viden, men den skal inspirere byggeriet til at tolke erfaringer på nye måder, og til at se nye handlemuligheder. Alt sammen i jagten på en bedre håndtering af de mange udfordringer og vanskeligheder, som I står overfor i praksis.
Den viden centret skaber giver ikke færdige løsninger på, hvad byggeriet skal gøre anderledes. I stedet udvikler vi viden, der kan sætte den enkelte praktiker i stand til at træffe mere kvalificerede valg.

Fokus på de bagvedliggende forhold
Byggeriet er alt for længe blevet kritiseret ud fra idealiserede billeder af, hvad det vil sige at organisere og lede byggerier. En sådan kritik risikerer at forlænge og forstærke byggeriets problemer, fordi den overhovedet ikke beskæftiger sig med de bagvedliggende forhold og reelle udfordringer.
Det handler i stedet om at lære og forstå de bagvedliggende forhold, og tænke dem ind i forhold til ens egen praksis. Man skal ikke tro, at man ud af den blå luft kan få serveret konkrete handlingsanvisninger. Derfor bidrager vi med nye forståelser af ledelse, som accepterer byggeriets iboende kompleksitet og usikkerhed, og som gerne skulle motivere jer til at tænke både nyt og realistisk.